- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
12

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Udsigt over Fødemidlernes Udviklingshistorie i Norden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sydlige Forhold, hvor tørt Brød og Vin passer ypperligt sammen.
I Norden bagtes vel Brød i Vikingetiden, men rimeligt er det, at
det først er blevet almindelig Skik at nyde Brød, efter at
Kristendommen var indført. Det maatte give dette Næringsmiddel et ikke
ringe Værd i den almindelige Bevidsthed, at det udgjorde et af
Nadver-Elementerne og blev udtrykkelig nævnet i "Fadervor".

Rodløs som Skikken var i de nordiske Forhold omdannedes
imidlertid atter det tørre Brød heroppe paa en ejendommelig Vis.
Man fandt nemlig paa dels at koge Brødet sammen med Øl, dels
at bestryge det med Smør og derefter belægge det med Skiver af
Ost eller Sul. Saaledes opstod de to særligt nordiske Former for
Spise: Øllebrød og Smørrebrød. Heller ikke om Tiden for
disses Opkomst veed vi sikker Besked. Kun saa meget tør vi
med Bestemthed slutte, at i den ældste Tid har saa vel Øllet som
Smørret været altfor dyrt til, at disse to Former for Spise kan
have været synderlig andet end Herreretter. Først langt ned i
Middelalderen blev Øllebrød almindelig i Danmark og holdt sig
her, indtil den gamle Yndlingsret i det 18de Aarhundrede begyndte
at fortrænges af Kaffe og Te. Og ikke før end omkring Aar 1800
begyndte Nydelsen af Smørrebrød ret at brede sig i Danmark,
hvor denne Form for Spise siden da har været i stadig Tiltagen.

Det ældste Brød i Norden har uden Tvivl været Byg- og
Havrebrød. Hvad Formen angaar, saa synes man i det mindste
i Danmark i Reglen at have bagt Brødene i den runde Bolleform,
de saakaldte "Lever". Først i det 16de Aarhundrede forøgedes
denne Form med den firkantede, langagtige.

Paa Kødspisernes Omraade bestod den yngre Jærnalders store
Fremskridt i, at man indvandt alle de tamme Husdyr til Føde.
Svinet, Geden, Faaret, Oksen og Hesten afløste efterhaanden
Fortidens Vildt eller udfyldte Hullerne, naar dette skortede. Thi
den Fordel blandt mange andre frembød disse Husdyr, at de
kunde holdes i Live og slagtes, naar Tid var, og maatte ikke
som Vildtet fældes straks, naar man traf paa det. Det synes, som
om Kødet af de to, hvis Mælk man ikke benyttede, Svinet og
Hesten, har nydt højst Anseelse; Svinekødet paa Grund af dets
naturlige Fedme, der aldrig lod det blive helt tørt; Hestens
maaske paa Grund af den egne, berusende Kraft, som det unge Dyrs
Kød skal eje. Medens Svinekød nødes Aaret rundt, uden at man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free