Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler / 105 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Tillavning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Forbindelse hermed staar Rækkefølgen for deres Fremkomst.
Tidligst synes Urtesupperne og Mælkeretterne at være
blevne almindelige, der jo kunde tage sig ud som blotte Afarter
af Søbekaal og Grød. De søde Supper, der først skulde fremgaa
af den nye Skik, at ledsage Kødretter med syltet Frugt, synes
ikke at være trængt ret igennem førend mod Aarhundredets
Slutning. Til Gengæld rev de i den Grad Stemningen i Norden
med sig, at de deltes i en dobbelt Art: varmt Syltetøj, der spistes
som "Sødsuppe", og koldt Syltetøj, der under Navn af
Rødgrød og andet spistes med Fløde til som Dessert.


Fig. 61 Til Sneglesuppe.
(M. Rumpolts Kogebog. 1581.)

Medens den senere Udvikling i Norden tillader os nogenlunde at
bedømme det Omfang, hvori de nye Mælkeretter og Frugtsupper
blev almindelige, gælder dette ikke om Urtesupperne. Paa dette
Omraade gjorde nemlig Datiden et Skridt betydeligt videre frem,
end Eftertiden har villet følge. Vi kan derfor ikke nu med
Sikkerhed afgøre, om Datiden virkelig har været med til alle de
besynderlige Former, som Rumpolt har godkendt ved at optage
dem i sin Kogebog. At man heroppe har været villig til at nyde
Supper af alle Haveurter, lige fra Løgsuppe til Salvie- eller
Spinatsuppe, er troligt nok. Derimod er det mindre sandsynligt, at man
har indladt sig paa at nyde en Ret, der stred saa meget mod
Folkets gamle Vaner, som f. Eks. Sneglesuppe (Fig. 61). Opskriften
hertil lyder: "Tag kogte Snegle, vel rensede, hak dem smaat
sammen med grønne, velsmagende Urter, kom Æg og Peber
deri, rør det hele ud i gule Ærter, der koger, kom Salt i, saa har
Du en god Sneglesuppe." Langt snarere turde man af det stærke
Forbrug af Olie til Madlavning baade ved Hoffet og hos private
[1]
slutte, at man stundom har nydt den saakaldte Oliesuppe.
Opskriften lyder saaledes: "Tag en Suppe af Urter, giv den et
Opkog, kom Bomolie deri og lad den koge, og er der for lidt Salt
deri, saa salt den bravt! Sligt kalder man for Oliesuppe"
[2]. I en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>