- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
110

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Tillavning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Allerfinest og ofte vanskelige at skelne fra Konfekt, ligesom de
vistnok hyppigt lavedes paa Apoteket, var de mange Marsipansager,
Oblater med gennemtrukne Nøddekærner, Blommekærner, Violrødder
o. s. v., overgydfe med stivnet Jordbærsaft og
Rosenvand. Især de to sidste Sager anvendtes i det uendelige
[1].
En Post i et svensk Køkkenregnskab paa 25 Potter Rosenvand
vækker derfor ikke Forundring [2].

illustration placeholder

Fig. 64. En Vægtmager.
(Efter Jost Amman 1558.)

Skøndt man stundom kunde fristes til at tro det modsatte, var der dog et
Køkkentilbehør, der blev aldeles nødvendigt ved det 16de Aarhundredes
nye Madlavning, det var Vægtskaale. Disse havde i umindelige Tider
været kendte i Evropa, lige siden Grækernes og Romernes Dage. De
lavedes i den ældgamle, endnu brugelige Form, hvor to halvt aabne,
prøvende Hænder hænger ned fra et bevægeligt Skulderparti, og et spidst
Hoved foroven ved sin Hældning angiver, hvilken Haandfuld er tungest. Men
Middelalderen igennem havde de kun været lidet anvendte i de enkelte
nordiske Husholdninger. Til Køkkenbrug tog Folk som flest blot
efter Øjemaal, paa Skøn eller Slump. Var det større Sager, en
Oksefjerding, en Lammekrop, en Gaas eller et Bundt tørret Fisk,
hvis Vægt og Værd skulde bestemmes, saa anvendte man enten
Kraftprøven: den strakte Arm, eller dens Efterligning: Bismervægten
(Fig. 63), der synes at have været mere udbredt i nordiske
Hjem end Skaalvægte. Mange kendte maaske Vægtskaalen bedst
fra de nye Træsnitsbilleder, hvor et Fruentimmer, der syntes at
lege Blindebuk, havde saadan en i Haanden og et Sværd i den


[1] De forskellige Benævnelser paa Kager forekommer i trykte
Skrifter eller Breve og Regnskaber fra Datiden, men Pladsen tillader
ikke at give Henvisninger ved hver enkelt. De fleste kommer igen
i Povl Iverssøn Koldings ovennævnte Kogebog af 1648.
[2] Swenn Anndersonns
Regenschap for Krydder 1561. S. R. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free