- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
132

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at blande Spaaner af Hvidbøg[1]. Hvad der ikke gik med ved
Hoffet, sendtes gerne som Gaver til forskellige Smaafyrster eller
skænkedes som Medicin for Stakler, der ikke selv havde Raad
eller Kundskab nok til at skaffe sig sligt. Hvad der giver hele
hendes Virksomhed en særlig Betydning og gør den betegnende
for alle de mange lignende baade i hendes nye og gamle Hjem,
var hendes umiskendelige Stræben efter at fremstille en ny Vin,
bedre og ædlere end de hidtil kendte af Druer.

Sit naturlige Udløb maatte alle disse Bestræbelser tilsidst finde
i Tilberedelsen af Akvavit. Som destillerede og brændte Vande
var der større Rimelighed for, at det Indvundne vilde kunne
holde sig end blot som gæret Plantesaft.

*



Brændevin var allerede i det 15de Aarhundrede kendt i
Norden. Tidligst omtales den i Sverige, i Begyndelsen stadig i
Forbindelse med Krudt-Tillavning, ved hvilken den altsaa maa
have været anvendt. Efter nogles Antagelse skriver Kundskaben
til dens Tilvirkning sig fra Araberne, af hvem Italienere i det
14de Aarhundrede skal have lært Kunsten og gjort den videre
bekendt i Evropa. I Begyndelsen anvendtes Brændevin til
indvortes Brug kun i meget smaa Partier, solgtes paa Apoteket som
Medicin og ansaas for et virksomt Middel især mod Pest[2]. Det
er Minder om denne første Tid, som vi har i den gamle
Benævnelse: "Dram", der oprindelig er en blot Fordrejelse af Drachme,
et Apotekermaal. Den svenske Betegnelse: "Sup", og den danske:
"Sopken", viser os et lidt senere Trin i Udviklingen, da
Brændevinen vel var bleven almindeligere, men endnu dog kun nødes
med Ske, "søbedes" op. Betegnelsen: "Snaps" endelig, der
iøvrigt først i en langt sildigere Tid laantes fra Tyskland, betegner
en Mundfuld, det naturlige Maal for en Drik, der paa Grund af
sin Styrke ikke som andre egnede sig til at nydes i lange Drag.

Allerede omkring Aar 1500 var Brændevin i Sverige ikke blot
tilfals paa Apoteker, men kunde ogsaa faas hos andre. Aar 1494
blev det under betydelig Bøde forbudt tre Personer i Stockholm,
af hvilke den ene var en Kvinde, at tillave og sælge Brændevin.
Men allerede Aar 1498 gaves der "Cort Flaskedrager" Eneret til
Brændevinsbrænding i Stockholm[3]. Fra nu af tiltog


[1] Weber: Anna Churfürstin
zu Sachsen. S. 119—20.
[2]
Murbergs Afhandling i Kgl. Vitterhets Historie och Antiquitets
Academiens Handlingar IV 308—15.
[3] Samme Afhandling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free