- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
134

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

utroligste Sager, der blandedes i Datidens Akvaviter. Johan den Tredje
af Sverige opfandt en, der var et virksomt Middel mod Gift og
Pest, den destilleredes af Rhinskvin, Enhjørning, rød Koral, hvidt
Elfenben, brændt Hjortehorn, det hvide paa Takkerne og en Del
Krydderier og Urter[1]. I Kurfyrstinde Annas mægtige
Laboratorium med fire Ovne, store Hvælvinger til Opbevaring, og
omgivet af Volde og Grave, fandtes efter hendes Død ikke mindre
end 181 forskellige Arter af Akvavit. Deres Sammensætning var
for største Delen Hemmeligheder, og Frederik den Anden fik
desværre ikke sin Begæring opfyldt, da han straks efter Søsterens
Død udbad sig Afskrifter af alle hendes Lægemidler. Kun saa meget
veed vi, at de store Brændinger i Reglen foregik om Foraaret, og
at hun dertil anvendte temmelig uensartede Bestanddele, saasom
gule Violer, Morgendug, helst samlet paa hvide Duge Sct. Hans Nat,
sprøde Tvebakker, Engelsød, Dødningeben, Bonderoser, Rørdrums
Fødder, Milt af Føl, røde Egeskud,
Geddeøje, hvid Vitriol, Kongelys, Elsdyrklove,
Kapunvand, Tobak, Svalestene, Agat, Enhjørning o. s. v. Især det sidste
var en temmelig dyr Artikel; for et Stykke paa knap ni Pund, der
engang tilbødes hende, forlangtes der 2500 Kr. Hun foretrak at
bede sin Fader, Christian den Tredje, om at forære hende, hvad
hun behøvede, en Bøn, der ogsaa blev opfyldt[2]. Ved Enhjørning
forstodes den tre til fire Alen lange, spidse Fortand hos Narhvalen
(Monodon Monoceros). Dyret taber gerne den ene i
Ungdommen, saa at den fuldvoksne Narhval kun har een lang Tand,
hvoraf Navnet Enhjørning. Hvad der imidlertid gav denne Tand
sin egentlige Værdi, var, at man antog den for Hornet af et stort,
vildt Eventyrdyr paa Landjorden: Enhjørningen (Fig. 72).

illustration placeholder

Fig. 72. En Enhjørning.
Kalkmaleri i Elmelunde Kirke paa Møen.
(Efter Akvarel af Magnus Petersen i Nationalmuseet.)


[1] Kgl. Vitterhets Historie och Antiquitets
Academiens Handlingar IV 308—15.
[2] K. v. Weber:
Anna Churfürstin zu Sachsen. S. 425—86.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free