- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
183

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske vist kun halvt paa Trods, Aar 1563, for at vise, at
Kongen var Mand for at føre Krigen alene; men Resten, Aar 1565,
af virkelig Nød[1]. Saa holdt Erik den Fjortende bedre Skinnet
vedlige. Endnu Aar 1565 kunde hans Sølvkammer opvise 214
Sølvfade foruden en Mængde Skaale, Tallerkener, Bægere og
Saltkar[2]. En af Tallerkenerne haves endnu i det svenske
Nationalmuseum, den er meget flad og med usædvanlig bred Rand. Et
"E. R." (Ericus Rex) med det kongelige Vaaben vidner om
Ejermanden. Efter Krigen er Danmark imidlertid knap til at kende
igen. Al Nød er med eet som blæst bort. Nu er det ikke længere
blot hos kongelige Personer, at man træffer Sølvfade i snesevis.
Adelen giver dem intet efter[3]. Og gaar vi blot nogle Aartier frem
i Tiden, saa kan man træffe hos Borgermænd Beholdninger, som
et Aarhundrede tilbage vilde være blevne betegnede som
fyrstelige. Hos en ganske almindelig Borger i Aalborg fandtes Aar 1625
foruden en Mængde Skeer og Bægere af Sølv ikke mindre end
ti Sølvkander, ja en Sølvgryde[4]. I Følge Byens Skifteprotokoller
var en saadan Rigdom noget meget dagligdags. — Her var rigt
Bytte for Tillys og Wallensteins Horder.

illustration placeholder

Fig. 104. Ølkander fra Småland.
(Efter Hyltén-Cavallius.)

Vil man have et træffende Udtryk for Tilstanden i det 16de
Aarhundredes Slutning, saa lægge man Mærke til, hvorledes
Sølvet synker i den almindelige Agtelse; "hvidt Sølv" er en halvt
ringeagtende Betegnelse; det skal nu være solidt forgyldt. Hvor
vi kan kontrollere det, svarer hyppigt Forgyldningens Værdi
til imellem en Tredjedel og det halve af Sølvets. Eller man se et
lille malende Træk som dette: Da Christian den Fjerdes yngre


[1] Rentemester Joachim Beck’s Regnskab 1563 og
1565. R. A.
[2] Inventarium paa Erik XIV’s Sølvgeschir 22 December
1565. S. R. A.
[3] Danske Samlinger 2den Række
VI 173.
[4] Samlinger til jydsk Historie
og Topografi V 96.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free