Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til sit Udstyr Aar 1563 "et forgyldt Kredens, gjort som en
Kuskevogn[1]" – havde de alle det tilfælles,
at de lod sig dele i to, et større og et mindre. Saa vidt var
man altsaa naaet i Udviklingen. Men endnu syntes den offentlige
Mening ikke at have fældet nogen afgørende Dom om, hvilket
Drik-kekar der var at foretrække; med Undtagelse af Hornene var de alle
fremdeles at træffe paa samme Bord. Christian den Tredje ejede
saaledes to store Sølvboller samt fire Skaale, der vistnok har været
til at øse med[2]. Hans Enke,
Dronning Dorothea, efterlod sig lignende Skaale[3].
Det var ikke blot en stakkels Fyr som Hans Herold i
København (1524), der kun havde store Kar at lade sine Gæster
drikke af – han var iøvrigt vel forsynet: to Sølvstobe og mindst
23 Tinkander[4]
– Helsingør By lod ved en Fest 1577 Kongens Hofmænd drikke af de store,
røde Trækander[5].
Og selv hos Enkedronning Dorothea synes det efter hendes Efterladenskaber at
dømme at have været Skik, at Gæsterne drak af store Kander. Hun
efterlod sig nemlig en Mængde af de saakaldte "Skovr", Drikkekar,
om hvis Størrelse man kan danne sig et Begreb, naar man hører,
at flere af dem vejede over 150 Lod Stykket, medens hendes
Skænkekander i Reglen kun vejede omkring 100 Lod[6].
Hvad Bægrene endelig angaar, saa var der en Mængde
Overgangsformer, fra de anselige Stobe, der i sin Tid havde laant Navn til et
Maal paa to Potter, til de flade, skaalformede "Kovskener" og de
mange Kredensbægere, Spidsbægere med og uden Laag o. s. v.,
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
