- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
228

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Anretning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


denne Sag, "den valske Forsnider", berørte endnu Hovedpunktet,
naar den lærte, "Gak med smukt, geradt Liv og venligt
Ansigt til Bordet, kys Hænderne, gør en Reverents, sæt det
forehavende Stykke i sit Fad for Dig, fat de dertil behørige Knive,
og forret de sædvanlige Ceremonier, idet Du saasom snoer
Kniven og Gaffelen omkring i et Korses Form, hvilket man vel kan
kalde Forskærerens Fægter-Ophævelse; samme Ceremoni skal
gentages, naar Du lægger Kniven og Gaffelen ned igen"[1].
Det vanskelige kom først, naar Bisseren derpaa skulde tage hele
Stegen, Fuglen, Skinken, eller hvad det nu var, paa Gaffelen
med venstre Haand og holde den oppe, medens han med højre
i lette Snit afskar Stykkerne. Intet Under, at begge de to Bøger,
der efter Midten af det følgende Aarhundrede udgaves i
København herom: den onennævnte "Valske Forsnider" og "Neues
Tranchier-Büchlein", begge bestemt tilraadede først at øve sig paa
dyreformede Træklodser.

Det sidste Skrift, der er udstyret med Kobbere, giver maaske
det bedste Indblik i den Vægt, som Datiden tillagde hele denne Sag.
I Fortalen meddeler nemlig Forfatteren, at da han, efter at have
erhvervet sig betydelig Øvelse ved adskillige Hoffer, en Gang
opholdt sig ved Universitetet i Jena, anmodede de Hrr. Studiosi
ham om at holde et "collegium trenchitorium", hvilket han mente
ikke at burde undslaa sig for; og da han senere vilde forlade
Jena, opfordrede man ham til at "udgive sin Videnskab"[2].

Stilledes der saa store Krav, vil det forstaas, at en rigtig flink
Bisser var noget sjældent. Et Par fortrolige Breve, vekslede
mellem Enkedronning Dorothea og hendes Datter, Kurfyrstinde
Anna, giver os Oplysninger i saa Henseende. Det var Prins
Hans’ Bryllup, der forestod, og Moderen havde, som vi veed,
udbedt sig fra Sachsen baade Skueretter og alskens Konfekt,
Ønsker, der fuldt ud blev opfyldte. Kun eet blev ikke opfyldt,
det var det, der gik ud paa "at sende nogle Adelsmænd med op,
der kunde skære for ved Brylluppet". Hertil svarede Kurfyrstinde
Anna: "Det forholder sig med dem fra Meissen ganske som
Eders Naade klager over med Hensyn til Holstenerne, at kun
faa unge Mennesker af Adelen mere ret lægge sig efter at skære
for. Og selv om man kan finde enkelte, der gøre det nogenlunde,
saa ere disse hovmodige og storagtige, af det lidet de kan. Men


[1]
Den valske Forsnider, oversat paa Dansk. Kbhvn. 1676. S. 12.
[2]
Neues Trenchier-Büchlein durch Andreas Kletten. Kopenhagen 1674.
S. 106-7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free