- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
241

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men da I andre jo ogsaa vide god Besked dermed, saa behøver
jeg ikke at udbrede mig vidtløftigt herom og slutter derfor
hermed min Tale. Amen"[1].

En Lejlighed, ved hvilken Præsterne optraadte mange i Flok
og i Reglen endte med at blive berusede, var de saakaldte
"Kalentegilder". Herved forstodes gejstlige, selskabelige
Sammenkomster, hvilke holdtes to eller fire Gange om Aaret, og ved
hvilke man efter Bestemmelsen skulde i Forening nyde et
tarveligt Maaltid, alt imens man drøftede Sager af fælles Interesse.
Det var allerede en mislig Indrømmelse til Tidens Skik, naar
Biskop Peder Palladius gik ind paa, at der efter
Middagsmaaltidet, som maatte vare en Timestid, skulde afholdes en
"hæderlig Samdrik", der kunde staa paa en tre Timer. At han bød
enhver straks herefter at tage hjem, medens det endnu var lyst,
røber Kendskab til den Tilstand, som dette Drikkelag hidførte.
Saae det saaledes ud efter Planen, var naturligvis selve
Virkeligheden langt værre. Ikke blot hører vi om Kalentegilder, hvor
der trakteredes med 15 Retter Mad[2], men Peder Palladius giver
selv Kalentegilderne det værste Skudsmaal ved at sige, at det
"ikke kunde være gaaet værre til ved Oldtidens Bakkanalier."

At Borgere og Bønder med Saadanne Eksempler for Øje
maatte være stærkt forfaldne til Drik, følger næsten af sig selv.
Det Fællesindtryk, som man for Købstædernes Vedkommende
faar af alle Beretninger, er, at enhver Mand til Stadighed om
Aftenen trøstede sig med Kanden og særdeles hyppigt gjorde dette i
Fællesskab med flere enten i den finere Raadhuskælder eller i
det Utal af Herberger og Kipper, som fandtes i hver Købstad. Og
hvor kunde det være anderledes paa en Tid, hvor der savnedes
al offentlig Adspredelse, hvor Tobaksrygning som Avislæsning
var ukendt, men hver enkelt behøvede 6 til 10 Potter Øl blot for
ikke at tørste. Nydelsen af disse og det, der gik ud her over, maatte
nødvendigvis efterlade sig Følger, men sligt regnedes ikke. Det
hørte med til daglig Skik, ligesom Støjen paa de mørke Gader,
Dundren paa Skodderne, den forvirrede Blanding af berusedes
Stemmer og Vaabenklirren om Raadhuskælderen. Det, der vakte
Opsigt og blev optegnet, var først hvad der overskred dette, som
naar f. Eks. Skrædderdrengene i Bergen Fastelavn 1571, smittede


[1] Danske Magazin 4de Række
II 396.
[2] Biskop J. Madsens
Visitatsbog. S. 399.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:50:06 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/5/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free