- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
253

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere bestemt at lette denne Fordøjelse i Aarerne og skaffe Luft
ogsaa her. Dette skete ved Aareladning (Fig. 156-58). Visse Dage
om Aaret, især om Vinteren, ansaas for særligt skikkede hertil.
Faa slige Dage aarelodes da eller kopsattes alle Familjens voksne
Medlemmer. "Den 26de lod jeg, Christence og Jøtte os koppe",
hedder det i Esge Brocks Dagbog[1] (Fig. 159).

Paasætning af Igler (Fig. 160) ansaas for en endnu mildere
Form. "Min gamle Faster", siger Henrik Ranzau, "Abbedissen i
Klostret i Itzehoe, som døde 80 Aar gammel, tog hvert Aar lige
til det sidste Igler i Stedet for Kopsætning. Hun gjorde det helst
mellem Pinse og Set. Hansdag eller omkring Bartholomæusdag, og tog
fire Igler paa hver Fod, to paa hver Arm, undertiden tillige nogle
mellem begge Skulderbladene for at faa Blodet fra Hovedet"
[2].

illustration placeholder

Fig. 158. Horn og Sneppert til Blodkopsætning.
(Efter Hess: badenfahrt. Zürich 1818.)

Var Sundhedsreglerne for de raske allerede skrappe den gamle,
iglebehængte Abbedisse er i saa Henseende et træffende
Eksempel paa, hvad Tiden bød sig selv og virkelig kunde taale
– saa tog man endnu kraftigere fat, naar Sygdom indtraf.
"Den 31te August", skriver Esge Brock, "var jeg fluks ilde tilpas.
Den 1ste September gav Dr. Peder mig nogen Medicin, og havde jeg
derefter 16 Sedes. Den 2den September var der en Badskær for at
aarelade mig, men slog fem Gange fejl og ramte ikke Medianen"
[3].

Tiden var saaledes voldsom baade i at overfylde Legemet med
Blod og i atter at tappe det derfor. Kun eet syntes man enige om:
der burde være en bestemt Rækkefølge heri, Fyldning og
Tømning afløse hinanden, hver til sin Tid. At lade dem foregaa
samtidigt var ugudeligt, gudsbespotteligt. Det var jo at drive Gæk med
Guds Gaver. Naar man da den Gang ret skulde klare sig, hvori
"den rige Mands" Brøde egentlig bestod, saa var det syndige
næppe det, at han ikke vilde have en fremmed Lazarus med til
Bords, men langt snarere, at det var Brug hos ham at spise, drikke,
aarelades og kopsættes paa samme Tid. Hvo der bar sig saaledes
ad, kunde umuligt ende i Abrahams Skød (Fig. 161).

*




[1] Danske Samlinger
2den Række II 258.
[2] H. Ranzau: De valetudine conservanda S. 59-63.
[3] Danske Samlinger 2den Række VI 36.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free