- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
260

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fødemidlernes Virkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Uenighed anføres det mest forskellige, lige fra at have dasket
Modparten om Ørene med en klam Hornfisk, til at have klappet
ham, ja til Spørgsmaalet om hvilken af de tre: Troen, Haabet eller
Kærligheden, der maa anses for at være det højeste
[1].

Vil vi endnu blot kaste et Blik paa Forholdene syd for
Kongeaaen, saa forefaldt her alene i Aaret 1580 af voldsomme
Optrin, hvori Adelsmænd var indviklede, følgende: Erik Brejde blev
ihjelslaaet paa Torvet i Sønderborg. – Baltzer Brockdorf
myrdede i Flensborg Ditlev v. Thienen og tilføjede ham 24 Saar. –
Ditlev Sehested gennemborede Didrik Powisch. – En af Slægten
Ranzau dræbtes i Kiel af en Landsknægt. – Da Ove Sehested
havde haft Jørgen Lüchow til Gæst, blev de ved Afskeden uenige,
og Ove Sehested skød sin Gæst tæt udenfor Gaarden. –
Theodor Brockdorff blev skudt af en Ranzau. – Otto Ranzau
gennemborede Claus v. der Wisch paa Gaden i Kiel. – Markvard
Ranzau skød Wulff Ahlefeldt ved Bov. – Af de to Brødre
Buchwald myrdede den ene den anden, men dræbtes selv af den
andens Bønder. – Povl Krummedige dræbtes af en Udlænding i
Borgemesterens Hus i Neustadt. – Otto Krummedige blev skudt
af en af sine egne Bønder. – Osvald v. der Wisch og Philip
Ahlefeldt, der havde undsagt hinanden, mødtes ved Bustrup og affyrede
hver sin Bøsse; v. der Wisch ramtes, saa han blev lam, Ahlefeldt
fik Underlivet gennemboret og døde. – Endelig blev Bertram
Ranzaus Hustru Helvig, der var frugtsommelig, dræbt ved Gift
af hendes egen Pige og to andre Kvinder. De to undslap, den
tredje blev brændt[2].

Hos en Befolkning, hvor slig ubændig Voldsomhed gav sig frit
Løb, var det klart, at end ikke Tingfreden agtedes. Vi har allerede
omtalt, at Tiden for Landstinget maatte henlægges tidligere paa
Dagen, og at flere Herredsting maatte forflyttes fra By til Land,
da Parterne ellers mødte drukne[3]. Trods alle slige Forsigtighedsregler
var dog Tilstanden paa Tinge yderst lovløs. Om Odense
hedder det i et Kongebrev, "at Borgerne understaa sig at opgaa
paa Raadhuset med deres Vaaben og Værge og true og undsige
Borgemestre og Raad"[4]. Og om Forholdene paa Landsting
meddeler ligeledes et Kongebrev, at "mange understaa sig, naar de
staa for Rette, at drage hinanden udi Skæg og Haar, give
Mundslag eller med blotte Knive, Daggerter og Værge hinanden an


[1] Samme Skrift VI 159-60.
[2] Orion, Kvartalsskrift udgivet af
T. Becker, I, 185-200. -- Klevenfeldt: Optegnelser til
holstensk Adel. R. A.
[3] Danske Samlinger 2den
Række II 234-35.
[4] Vedel Simonsen: Odense Bys
Historie II, 2, 139.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free