Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Manere. Til dagligt Hold nøjedes man med Husraad. Blandt
disse var Korsets Tegn, der ogsaa anbefaledes af Gejstligheden,
Salt og Brød samt en "Korshvid" de almindeligste. Korsets Tegn
skulde gøres for Brystet Morgen og Aften og desuden hver Gang
noget overordentligt viste sig. Om denne Skik minder endnu
Udtrykket: "at korse sig over noget" og "Kors bevares!" [bevare
os]. Salt og Brød, det rensende og nærende, hvormed Herren
havde betegnet sine Apostles Hverv (Verdens Salt) og i
Nadveren endog sit eget Legeme, ansaas med Grund for et af de
virksomste Midler mod Djævelen. Det bragtes først til Huse i det
nye Hjem, anvendtes som afværgende Middel ved mange
Lejligheder og gav saavel et Løfte som en Maning bindende Kraft
[1].
Som alt sligt lod det sig imidlertid ogsaa misbruge og benyttedes
med samme Held af ugudelige til at tvinge Djævelen til at give
Møde[2].
Børnelegen "Salt og Brød", oprindelig vistnok en
middelalderlig, kaad Spot over Djævlemaning, udført ved Jul eller
Fastelavn, naar man ret slog Gækken løs, er nu et sidste, afbleget
Minde i Norden om denne Salt og Brøds tidligere Betydning.
En "Korshvid" endelig antoges at virke, hvad enten man bar den
paa sig eller gravede den ned f. Eks. under en Sengestolpe eller
under Arnen. Lige saa virksom, men selvfølgelig paa urette
Maade, viste den sig at være, naar man bortkastede den i
"Fandens Navn". Som Betegnelsen angiver, var det en Sølvmønt
med Kors paa; særlig efterspurgt synes de tyske "Kreutzere"at
have været, paa hvilket Korset stod tydeligt præget
[3].
Hvor Djævelens Virksomhed var saa mangeartet og dybtindgribende,
maatte det ofte være vanskeligt, ja ligefrem umuligt
at skelne mellem, hvad der var Guds og hvad Djævelens Værk.
Da saaledes f. Eks. i Aaret 1570 den 17de Juni et Stykke kogt
Lammekød i Dr. Rasmus Lætus’ Køkken med eet blev blodigt,
og tre Dage efter en almindelig Steg blev det samme – og det
medens Peder Oxe, Kansleren og en Mængde Adelsmænd og
Højlærde saa derpaa – ja Gryn blev til Blod og kort efter endog
Vand til Blod i Kamstrup ved Roskilde, saa udlagde ganske vist
Dr. Niels Hemmingsen sligt som Varsler fra Gud om Straf for
udgydt, uskyldigt Blod. Men hvad borgede for, at hans
Fortolkning var mere paalidelig end den menige Almues, der, da disse
Undere i September Maaned forøgedes med, at Peder Oxes store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
