Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gennemløber man den lange, sørgelige Række af Trolddomssager
fra det 16de Aarhundrede, er der visse Iagttagelser, der
uvilkaarligt paatrænger sig. Det gør i Længden et komisk
Indtryk at se, hvorledes der stadig til Paagribelsen af en gammel
Kvinde, hvis hele Forsvar er en Kat og en Krykke, maa
udsendes henved en halv Snes haandfaste Mænd. Men det leder til
alvorligere Betragtninger at lægge Mærke til, hvem der er de
mest udsatte. Det er øjensynligt de mest værgeløse. Det er
saaledes Adelen, der gaar angrebsvis til Værks mod de lavere
Stænder og paastaar at være den forurettede Part. Medens der
kan paavises en lang Række af forgjorte adelige: Ivar Krabbe,
Otto Strangesens Hustru og Børn, Margrethe Valkendorf, Axel
Viffert, Anna Bilde, Didrik Blomes Hustru, Anna Ahlefeld, Mette
Hardenberg, Anna Hardenberg o. s. v., vides kun en eneste
adelig i Danmark at være bleven dømt for Trolddom: Jomfru
Christence af den lidet formaaende Slægt Kruckov.
Inden for Borger- og Almuestanden er det atter de gunstigst
stillede og de kraftigste, derjanklager de svagere. Mest
værgeløse af alle er de gamle, fattige Kvinder uden Slægt og Hjem.
Disse udgør derfor det langt overvejende Flertal af dem, der
bestiger Baalene. Sproget holder Trop med og kalder lidt efter
lidt Forbrydelsen ikke mere "Trolddom", men "Hekseri".
Saalænge Saadanne enligt stillede Kvinder har Rester af
Ungdommens Tiltrækningskraft, holder de endnu Stand; men de er
fortabte, naar Alderen har berøvet dem dette sidste Værn. Det gaar
dem da som Ingeborg Harch i Ribe, der slap fri 1577 og ligesaa
1578, men 32 Aar efter blev brændt; eller som Christence
Kruchow, der 1621 blev dømt for samme Sag, for hvilken hun 1597
var bleven frifunden.
En meget hyppig Grund til Anklage er, naar de i et Øjeblik,
hvor fleres Øjne hviler paa dem, vover at anvende deres eneste
Vaaben, at bruge Mund, f. Eks. besvare Mishandlinger med
afmægtige Ønsker. Et afgørende Vidnesbyrd mod en Heks, der
dømtes i Ribe 1572, var det saaledes, at hun, da en Gang for ti
Aar siden en Karl havde slaaet hende med en Kølle, havde lovet
ham en Ufærd[1].
Med lidt Øvelse i Læsning af Aktstykkerne,
kan man næsten med Sikkerhed forudsige, naar det farlige Punkt
maa indtræde. Enhver vil f. Eks. forstaa, at en gammel Kvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
