Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overtro. Djævletro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilfældet: Enten tror de anklagede sig tilsidst selv skyldige, eller
Lysten vaagner hos dem til i det mindste at drage saa mange
som muligt med i Ulykken. I første Tilfælde synes Fængslets
Mørke og den hele oprørende Behandling lidt efter lidt at have
forvirret deres Tankegang, saa at de ender med at tro paa egen
Brøde og i denne Tilstand tilstaar om sig selv løst og fast. Lyttet
til som den reneste Sandhed og i et Nu spredt paa Rygtets
Vinger, bliver atter Tilstaaelsen lige saa mange Sædekorn til forvildet
Tankegang i andre modtagelige Sind. Deter kun sjældent, at man
her kan komme til at smile, som naar en Heks, der brændtes i
Ystad 1636 og som tidligere havde haft seks uægte Børn med
seks forskellige Mænd, tilstod, at hun ogsaa havde staaet i
Forhold til Elverkongen, "men han var en kold en"
[1].
Derimod gør det i al denne Elendighed godt at møde simple, naturlige Udbrud
af menneskelig Tankegang, som naar Dorthe Judekone, der
beskyldtes for at have været med at forgøre Flaaden 1543, første
Gang, hun pines, blot svarer: "Jeg er uskyldig". Da hun anden
Gang skal forhøres, begynder hun med: "Hvorfor piner I mig
saa ynkeligt?" og giver derpaa en simpel og klar Fremstilling
[2] af,
hvad hun har foretaget sig den omspurgte Dag, i hvilket der ikke
er Spor af Trolddom. Eller den gamle "Maren Prækfader" i
Ribe, der har bekendt en hel Del og sluttelig spørges, om det nu
er Sandhed, hvad hun tilstaar, hvortil hun svarer: "Nej! Her
sidder jeg, en gammel, sansesløs Stakkel, jeg veed slet intet, lad mig
blot være i Ro!"[3]
Eller ogsaa vaagner, ægget af Pinen, de slette Lidenskaber;
selv fortabte, fyldes de ulykkelige af Hævnlyst og angiver saa
enhver, til hvem de har et godt Øje, som deres medskyldige. Og
det forfærdelige er, at slige Tilstaaelser virkelig tages for gode
Varer og fører et nyt Sæt paa Pinebænken. Det var jo, som
Datiden udtrykker det, Udsagn af Mennesker, "der have bekendt
deres Misgerninger, omvendt sig fra Djævelen til Gud, annammet
Sakramentet, se Døden for sig og vide, at det enten vil gælde
det evige Liv eller Fordømmelsen"[4], altsaa med andre Ord:
Udsagn, der var dobbelt troværdige, fordi de var afgivne i Livets
højtideligste Stund. Ganske vist hed det saavel i den
københavnske Reces af 1547 som i den koldingske af 1558, at Vidnesbyrd
af "udædiske Troldkarle eller Troldkvinder" skulde ikke staa til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
