Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolestader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høje og snart lave. Selvfølgelig havde det været let af Kirkens
egne Midler at bestride Udgifterne ved en Omdannelse; men
Regeringen vilde ikke afse noget hertil. Den paalignede da
Borgerne de dermed forbundne Udgifter i Form af en vis aarlig
Afgift, mod at hver enkelt saa fik arvelig Besiddelsesret til sin
Stol[1].
Saaledes skabtes der alene for Lunds Vedkommende en
Art kirkelig Arveadel. Det er at antage, at Regeringen ikke har
handlet i Blinde. Domkirken var kostbart udstyret, og Anstand
bød ikke at lade ogsaa den forfalde. Ved en saa uforholdsmæssig Betaling:
en bestandig, aarlig Afgift for noget engang for alle leveret Snedkerarbejde,
aabnedes der en Mulighed for, at Kirken fremtidigt kunde holde sig selv
vedlige, medens Regeringen – beholdt alle Tienderne.
I Ribe synes Modstanden mod den nye Ordning at have varet længst.
Allerede Aar 1570 forlangte Kirkeværgerne udstedt Tingsvidne for, at de havde
ladet oplæse Kongens Brev om, at Stolestaderne skulde fordeles
efter de nye Regler. Men først i Aaret 1603 traadte Ordningen
virkelig i Kraft efter forinden gentagne Gange, som det lader, at
have fremkaldt Sammenstød[2].
Under saadanne Omstændigheder
kan det ikke undre at høre, at i en mindre og afsides By som f.
Eks. Tønsberg i Norge eller endog Mariager i Danmark gennemførtes
Ordningen først i Aaret 1633[3].
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
