Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men hvad der hører til Sagen skal han paaminde med klare og
velforstandige Ord"[1].
Andre vovede sig dog videre ud og forfattede selv sine
Prædikener. Om Gennemsnittet af disse tør man ikke danne sig et
Begreb ved at slutte fra enkelte, løsrevne Led af Datidens
fortrinligste Taler. At en Anders Sørensen Vedel f. Eks. kunde, om
end ikke en hel Tale igennem, saa dog i enkelte Partier deraf,
hæve sig til en Højde, der til enhver Tid vilde gøre Indtryk,
ramme en Sprogtone, der den Dag i Dag river med ved sin
Friskhed, Jævnhed og Kraft, det beviser ikke, at hele hans
Samtid var Vældet nærmere, men kun at han var en ypperligt begavet
Taler. Hvor stor end Fristelsen kan være til at tænke sig det
varme og virkelighedssikre, der f. Eks. udmærker Peder
Palladius’ "Visitatsbog", som et Fællesmærke for Datidens
Prædikener i Almindelighed, saa gaar dette selvfølgelig ikke an. En
Bog som denne er til enhver Tid en kostelig Sjældenhed, der,
langtfra at betegne Hvermands-Værk, netop forudsætter en
Forening af de mest forskelligartede Egenskaber for at blive
frembragt.
Vil man danne sig et Begreb om Datidens Prædikener i
Almindelighed, maa man ganske anderledes nedstemme sine
Forventninger. Man maa da først agte paa, hvor faa Hjælpekilder
en Præst den Gang havde til sin Raadighed. Nutids-Forestillinger
om Bogsamling og Studereværelse begynder allerede at forvirres
lidt, naar man hører Peder Palladius’ Ord til Menighederne:
"Kirkeværgerne skulle købe til Sognepræstens og Sognedegnens
Behov Bøger, og de skulle hedde Kirkebøger, som Kirken ejer,
og indskrives i Stolen og bæres frem altid paa Regnskab. Det er
ikke mange, og ere fordi snart købte, og naar I blot have dem
een Gang, saa behøve I aldrig at købe flere. Provsten kan give
Eder tilkende af kgl. Majestæts Ordinansbog, hvilke de ere:
Bibel, Postil o. s. v. og ere gerne tilfals i Roskilde om Paaske
Marked. Des bedre Bøger I holde til Kirken, des rigeligere faa
I Guds Ord at høre, og hvad I saa faa for Kirketjenere, blive
dog Bøgerne altid til Kirken som andet Kirkens Inventarium"[2].
Skøndt Ordene er tydelige nok, vægrer man sig ved at tro, at
dette Indkøb paa Roskilde Marked skulde udgøre Præstens hele
Bogforraad. Kirkens maaske, men ikke Præstens. Og dog for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
