- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
106

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prædiken - Salmesang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prædikeners farligste Medbejler. Da dette langt om længe,
vistnok tidligst i det 17de Aarhundrede, begyndte at gaa op for de
tilsynshavende, blev de gamle Malerier overhvidtede og Kirkens
Billedbog lukket.

Hermed var de gamle Helgeners gode Tid omme. Fordrevne
fra Kirkerne, fandt de nu kun spredt og sjældent Ly ved et Kors
paa en Kæmpehøj (Fig. 78) eller ved Vejskel. Beretningerne om
dem gulnedes som Eventyr og hvirvlede bort som visne Blade.

*



Saa vel før som efter Prædikenen blev der afsunget Salmer.
Denne Sang udgjorde et af den nye Gudstjenestes betydningsfuldeste
Led. I ren musikalsk Henseende betegnede den vel en
Tilbagegang fra tidligere, Orgler fandtes jo kun i de største
Kirker, virkelig uddannede Sangere til i Kor at lede Salmesangen
havdes kun ved Hoffet. Klodset og uharmonisk tog da Sangen sig
uden Tvivl ud, sammenlignet med, hvad der forhen havde lydt
under de samme Hvælvinger. Men paa Punkter mere afgørende
end det blot musikalske, betegnede den et Fremskridt. Den
udtalte tydeligere end noget andet det ny og store, der laa i
Reformationen. Thi naar Korsangen nu, i Strid med alle
gammeldags Begreber, ikke længer lød blot fra Kirkens Kor oppe ved
Alteret, men fra den samlede Menighed, saa betød dette, at
Fordommens Forhæng var sprængt, Forskellen mellem Læg og Klerk
hævet. Naar det var Modersmaalets Toner, der klang, og ikke
mere det Uforstaaelige Latin, saa betød dette, at Romeraaget var
brudt. Og naar endelig enhver med egen Røst udsang sin Tro,
een blandt de mange og dog fuldt ud sig selv i denne
Henvendelse, saa betød det – ogsaa de lutherske Præster og Fyrster
kunde have godt af at mærke sig det – at den lige Vej til Gud
var funden, og ingen ydre Tvang, Læretryk saa lidt som
Fyrstevold, i Stand til i Længden at spærre den.

I langt højere Grad end Prædikenen havde Salmesangen vundet
Sindene for den ny Lære. Dette laa ikke blot i dens folkelige
Karakter, dens Evne til straks at fly enhver, lav som høj, noget
at tage vare. Det, der gav Salmesangen sin væsentligste
Overvægt, var, at den stod i inderlig Samklang med Folkets Tankesæt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free