Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salmesang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Salmerne gik ligesom Folkeviserne fra Mund til Mund. En
Forsanger, i Kirken Degnen, sang dem for, og Mængden sang
Omkvædet saa længe, indtil hver enkelt havde lært Ordene.
En Mængde Salmer, i Begyndelsen de allerfleste, var
naturligvis blot Oversættelser fra Tysk. Men fra det Øjeblik, nordisk
Salmedigtning begyndte at vokse egen Vækst, og det indtraadte
tidligt, møder vi et Tegn paa Frugtbarhed og Modtagelighed, der
er saa vel bekendt fra Folkevisernes Omraade: en Sang indsugés
i den Grad i Folkebevidstheden, at Forfatterens Navn helt gaar
i Glemme, trods det, at Sangen selv synges Norden over. Vidste
man ikke, at sligt var umuligt, skulde man tro, at Saadanne Sange
ikke var digtede af en enkelt, men af et helt Folk. Men hvor
Forfatternes Navne er bevarede, træffer vi et andet Forhold, der
er lige saa oplysende. Skøndt den gejstlige Stand og Virksomhed
hurtig sank i den offentlige Anseelse, saa at efter Reformationen
saa godt som ikke en eneste Adelsmand mere gik denne Vej,
der een Gang havde været saa søgt, viser derimod
Salmedigtningen sig fremdeles i Stand til at samle alle, høje og lave. Blandt
Navne paa Forfattere træffer vi nogle af dem, der havde ypperst
Klang i Norden, i Danmark en Herluf Trolle, Erik Krabbe,
Kristen Sehested, Sten Bille, Eisabe Krabbe, Mette Rosenkrans
o. s.v., og i Sverige Admiral Erik Flemming og Karl Gyllenhjälm.
Salmesang blev hurtigt det naturlige Udtryk for Sindet i stille
som i afgørende Øjeblikke. Vi skal til Bevis herfor ikke dvæle
ved den daglige Husandagt, heller ikke ved Salmers Anvendelse
i mangen bekendt Mands sidste Timer, eller den voksende Brug
af Salmesang i Lejren og som Forberedelse til Kamp. Vi skal
blot anføre et enkelt lille Træk, tilfældigt bevaret, der tydeligt
viser, hvor dybt allerede før Aarhundredets Midte Salmesang
havde slaaet Rod i Almuens Sind. Det var en Vinterdag 1540
eller 1541, da henved 80 Fiskere, mest fra København og
Omegn, stod og stangede Aal i Sundet paa Isen henad Saltholm til.
Med eet brast Isen, og Stykkerne kom i Drift, saa at Fiskerne, i
Vand til Bæltestedet, førtes af Strømmen afsted i forskellige
Retninger. Nogle var saa heldige at strande paa Amager, andre
naaede tilsidst i en yderst forkommen Tilstand til Malmø, efter
først en Gang .at have drevet der forbi helt ned ad Falsterbo til;
29 druknede. Under disse fortvivlede Omstændigheder, da Isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
