Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salmesang - Altergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudstjenesten ned til at være en Hjælper for Skolen, et Værn for den
gejstlige Stand mod Menighedens Krav paa Ligestilling. Om det
saa var Degne, skulde de kunne Latin[1]. Peder Palladius
forklarer Hensigten hermed i følgende Ord: "Eders Sognedegn
maa intet Latin synge her paa Landsbyen, uden paa Paaske,
Pinse og Juledag, at han da bekender sin Skolegang og kan lokke
Børn til Skole, og I derfor give ham Bogpenge eller hvad I ellers
pleje af Arilds Tid at give ham om Saadanne Dage"[2]. Aar 1562
bestemmes det i Fyn, at Landsbydegnene endog hver Søndag
skal synge "Officium og Alleluja" paa Latin, og den Grund, der
uforbeholdent angives, er, "at ikke siden Lægfolk skulle tilegne
sig deres Embeder". Aar 1577 maatte det paa Roskilde
Landemode paamindes Præsterne, selv om Messen paa de høje
Festdage iøvrigt holdtes paa Latin, dog i det mindste at sige
Nadverordene paa Dansk, saa at de blev forstaaelige for Menigmand[3].
Naar endelig hertil kommer, at man i Skolerne holdt en daglig
Bedetjeneste, hvor der kun blev sunget og prædiket Latin, saa
vil det forstaas, at dette Sprog endte med at blive Hjertesproget
for dem, der i Følge Rang og Stilling netop var kaldede til at
værne om Modersmaalet. Et tydeligt Billed heraf faar man i det
saa ofte genkommende Træk, at Adelsmænd paa deres Dødsleje,
efterat have taget Afsked paa Dansk med deres Slægt og Tjenere,
endte med paa Latin at udveksle Skriftsteder med deres
Sjælesørger. Modersmaalet var et Middel, som Lutherdommen ved sin
Fremkomst med Rette greb til for at faa Folket i Tale. Den vigende
Anvendelse deraf blev selv Maalestokken for, at Lutherdommen
tabte sin Kraft og stivnede i Lærdom og spidsfindig Troslære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
