- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest /
111

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salmesang - Altergang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gudstjenesten ned til at være en Hjælper for Skolen, et Værn for den
gejstlige Stand mod Menighedens Krav paa Ligestilling. Om det
saa var Degne, skulde de kunne Latin[1]. Peder Palladius
forklarer Hensigten hermed i følgende Ord: "Eders Sognedegn
maa intet Latin synge her paa Landsbyen, uden paa Paaske,
Pinse og Juledag, at han da bekender sin Skolegang og kan lokke
Børn til Skole, og I derfor give ham Bogpenge eller hvad I ellers
pleje af Arilds Tid at give ham om Saadanne Dage"[2]. Aar 1562
bestemmes det i Fyn, at Landsbydegnene endog hver Søndag
skal synge "Officium og Alleluja" paa Latin, og den Grund, der
uforbeholdent angives, er, "at ikke siden Lægfolk skulle tilegne
sig deres Embeder". Aar 1577 maatte det paa Roskilde
Landemode paamindes Præsterne, selv om Messen paa de høje
Festdage iøvrigt holdtes paa Latin, dog i det mindste at sige
Nadverordene paa Dansk, saa at de blev forstaaelige for Menigmand[3].
Naar endelig hertil kommer, at man i Skolerne holdt en daglig
Bedetjeneste, hvor der kun blev sunget og prædiket Latin, saa
vil det forstaas, at dette Sprog endte med at blive Hjertesproget
for dem, der i Følge Rang og Stilling netop var kaldede til at
værne om Modersmaalet. Et tydeligt Billed heraf faar man i det
saa ofte genkommende Træk, at Adelsmænd paa deres Dødsleje,
efterat have taget Afsked paa Dansk med deres Slægt og Tjenere,
endte med paa Latin at udveksle Skriftsteder med deres
Sjælesørger. Modersmaalet var et Middel, som Lutherdommen ved sin
Fremkomst med Rette greb til for at faa Folket i Tale. Den vigende
Anvendelse deraf blev selv Maalestokken for, at Lutherdommen
tabte sin Kraft og stivnede i Lærdom og spidsfindig Troslære.

*



Gudstjenesten afsluttedes med Altergang. Som bekendt havde
Spørgsmaalet om Lægmænds Nydelse af Nadveren under begge
Former været et af de vigtigste Stridspunkter mellem Katoliker
og Lutheraner. Alle Slags Beviser var blevne ført i Marken fra
begge Sider. Den ivrige Povl Helgesen havde end ikke forsmaaet
et Bevis som dette, at mange Lægmænd jo nu gik med saa store
Knebelsbarter, at de ikke paa høvisk Vis kunde drikke Øl af et
Svendebæger, endsige da Jesu Blod af en Kalk[4]. Den lutherske


[1] H. Rørdam:
Danske Kirkelove I 153. 249. 395.
[2] P.
Palladius: En Visitatzbog, udg. af Sv. Grundtvig. S. 51.
[3]
Suhm: Samlinger til den Danske Hist. II 2, 144. Smlgn.: Ny
kirkehistoriske Samlinger II 504. -- Ny kirkehistoriske Samlinger IV 371.
[4] Poul Eliesens
Danske Skrifter ved C. E. Secher. I (København 1855). S. 379.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/6/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free