Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den anden Forudsætning, hvorpaa hine Ridderspil hvilede,
var, at Kongen i Følge sin Stilling burde være og virkelig ogsaa
hyppigt var Rigets stærkeste og tapreste Mand. Der stilledes
unægtelig herved betydelige Fordringer til Kongens Person. Men
det gælder om alle Datidens nordiske Konger ligefra Christian
den Anden til Gustav Adolf og Christian den Fjerde, at ingen af
dem skaanede sig selv, men hver især efter Evne og med Held
stræbte at gøre Fyldest. Det kan umuligt have været lutter
Høflighed, naar de bestandig var blandt de sejrende, naar det, for
blot at nævne eet Tilfælde, f. Eks. hedder: "Peder Skram var
berømt for en af de bedste Rendere [*c: Dystridere], man vidste
af at sige. Han blev aldrig rendt ledig [*c: kastet af Sadlen] af
nogen, uden engang af salig Kong Christian den Tredje[1]". Hvor
vi endnu kan bedømme det, viser de sig ogsaa at have gjort alt
for at udmærke sig, som f. Eks. Prins Frederik, den senere
Frederik den Tredje, der Aar 1634 tilkendtes Tapperhedsprisen
for Kamp til Fods, fordi han, da han var i Ilden, holdt sin Post
til det sidste, skøndt hans Haar blev afsvedet og hans Støvler
brændte[2]. At der krævedes uafbrudt Øvelse for at bevare
Færdigheden, fulgte afsig selv. Om Christian den Fjerde, da han var
57 Aar gammel, hører vi, "at efter Middagsbordet plejer han og
hans Sønner at gaa enten pansrede løs paa hinanden med Lanser
eller hærde sig ved andre Krigsøvelser[3]".
Disse Forhold holdt sig nogenlunde uforandrede indtil Ludvig
den Fjortendes Tidsalder. Saavel Vaabnenes som Kongemagtens
Udvikling ophævede da naturlig de gammeldags Ridderspil. Disse
gik lidt efter lidt over til at blive blotte Optog til Forherligelse af
Kongens Person, og denne holdtes for god til selv at aflægge
nogen offentlig Færdighedsprøve for Folket. Endog Gangeren
afløstes tilsidst af Kareten. Naar Rustningen endnu længe efter af
og til forekom – paa Nationalmuseet i Stockholm findes
endogsaa Gustav den Tredjes fulde Rustning – saa var sligt en blot
Efterligning af svundne Tider, en Slags Teaterstads, der ikke
havde noget med Virkeligheden at gøre.
Spor af begyndende Tilbagegang lader sig paavise ved
Ridderspillene allerede paa Christian den Fjerdes Tid. De blotte Optog
og sindbilledlige Forestillinger tog til, om end Kongen fremdeles
følte sig forpligtet til at underholde sit Folk og selv udføre en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
