Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 165 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bagved hvilken man kunde sidde ganske dækket, med bare
Hænder, om man saa lystede. Hvis vi tør tro en gammel Afbildning,
blev saadanne store Dækplader anvendte ved et Dystløb i
Stockholm kort før Blodbadet Aar 1520[1] (Fig. 121). I Gustav Vasas
Rustning findes paa højre Bryst to Huller, vistnok til Indskruning
af et Lansedække, dog rimeligvis af mindre Art.

Underlivet dækkedes allerede for en Del af Saddelbommen,
der gik meget højt op baade for og bag. Sadlen holdt saaledes paa
Rytteren, men blev Lansestødet for stærkt, saa at han kastedes af,
gav ogsaa den bageste Bom ham et Afskedspuf, der vel var til at
føle. Forøvrigt dækkedes Underlivet paa dobbelt Vis, yderst af de
saakaldte "Flanker", tojærnstykker, derværnede om Hoftepartiet,
og indenfor disse af Skørtet", i Reglen flettet af Jærnringe. I
Harniskkamret paa Sorø Kloster hang i Aaret 1556 ikke blot 16 blanke
"Drabtøj" (Rustninger) med Flanker, Skørter og alt Tilbehør, men
desforuden ni simplere, sorte Jærnklædninger til Fodfolk, og
hertil 5 Par Flanker og Skørter[2].


Fig. 118. Christian den Tredje.
(Efter Hans Kniepers Tapet i
Nationalmuseet i København.)

Benene dækkedes af Jærnskinner, der tillod Knæets Bøjning,
og endte i en Jærnsko, som i det 16de Aarhundrede altid var
meget brednæset.

Hermed var Manden dækket, Hesten maatte imidlertid ogsaa
sikres. Den iførtes derfor en Jærnrustning, der omtrent svarede
til Rytterens og bestod, naar den var fuldstændig, af fire Stykker:
en Hjælm, et Halsdække og et Bringestykke – der tilsammen,
saa vidt vides, kaldtes en "Barse" – og et Hintertøj, alt af Jærn.
Over det hele lagdes gerne et Dækken, der til Dystridt skulde
gaa ned over Hestens Knæ og være prydet med Ejerens
Vaabenmærke (Fig. 122). Med disse "Rendedækkener" udfoldedes der
ofte en storartet Overdaadighed. Ikke at møde med nye ved en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>