Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VI Bog. Hverdag og Fest / 180 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderspil. Dystridt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 131. Stridshammer og Sværd.
(Efter Olaus Magnus 1555 )

Par, hver Gang Lanserne var brudte, uden at nogen var kastet
af Sadlen – saaledes f. Eks. i Stockholm Aar 1561[1]; – eller
den fandt samlet Sted i det sidste, store Sammenstød, saaledes
paa Gammeltorv 1559. De Sværd, der brugtes ved en saadan
Lejlighed, var af en egen Art og kaldtes "Turnersværd". "Send
alle vore Turnersværd hid til Kolding", skriver Frederik den
Anden engang til København[2]. De var meget store og tunge,
men med stump Æg, saa at Slaget alene kom til at virke ved sin
Vægt. "Skal ingen bruge andet Sværd end det, som ham af
Dommerne er antvordet, og skal hver uddrage sit Sværd
foruden Medhjælp", hedder det i Reglerne for København 1596[3].
Hvor Kampen foregik mellem to, efter at Lanserne var brudte,
huggede de løs paa hinanden over Skranken, og Enden blev
gerne, at den ene blev hugget eller stødt af Sadlen. Hvor
Sværdkampe foregik i Linje, efterat Skranken var nedbrudt, var der
den Fare, at Hestene kunde naa hinanden, og selv om
Mellemrummene i hver Linje var saa store, at man i Virkeligheden kun
kæmpede Par og Par, blev Enden hyppigt, at Hingstene blev
vilde, naar de fik deres Part af Huggene, og derfor paa egen
Haand tog Del med i Kampen. Paa Gammeltorv 1559 f. Eks.
slog og bed Hingstene, alt imedens deres Herrer hamrede løs
paa hinanden. Denne Slutningsscene, der aabenbart var
Forestillingens Glanspunkt, skildres saaledes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>