Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrekampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under denne Kamp Forbundsfællerne undertiden forglemte sig,
og Tyren fo’r mod Bjørnen, stødte den med Hornene og jagede
den[1]. I et Brev af
1593 skriver Christian den Fjerde fra
København: "Igaar kunde du her have set et mærkeligt Syn: tre
Jagthunde hidsede paa en Ulv. Ulven drev dem med stor Tapperhed
tilbage. Hvis du kommer igen om et Par Dage, skal jeg fornøje
dig med samme Skuespil[2]".
Norden var iøvrigt ikke ene om denne Art Forlystelse, ogsaa
i Tyskland og især i England dreves den med Iver. Om England
fortæller en Rejsende i Slutningen af det 16de Aarhundrede, at
det var almindelig Skik her at holde Dyrekampe[3], og under
Christian den Fjerdes Besøg i London Aar 1614 søgte man da
ogsaa at adsprede ham ved at lade Bjørne og Tyre slaas[4]. I
Danmark blev man ved med denne Art Kampe indtil ind i det 18de
Aarhundrede. I en Dagbog hedder det saaledes ved den 26de
Oktober 1707: "Blev paa Ridebanen ved Københavns Slot en
artig Dyrekamp anstillet imellem en grum Tyr og nogle bidske
Hunde, item imellem en Bjørn og en Hest. Denne Lystighed
anstilledes Prins Carl til Ære paa hans Fødselsdag[5]".
Under Saadanne Omstændigheder var det ret forklarligt, om
man kunde komme til at tage fejl og forveksle Efterligning med
Virkelighed. Ved et Skuespil paa Slottet i Stockholm mødte
engang en af Slægten Thott temmelig beruset, og da Scenen just
forestillede en Bjørnejagt, blev han ivrig og hidsede sin store
Hund derop, hvor den ogsaa troligt faldt an, saa at, som den
gamle Beretning udtrykker det, "Komedien paa et hængende
Haar var endt som Tragedie[6]".
I Norge dreves Dyrekampene under en Form, der ikke synes
at have været brugt i Danmark og Sverige, men derimod vel paa
Island. Den bestod i at lade Hingste slaas indbyrdes. Allerede i
Sagaerne omtales denne Skik. Kampene kaldtes for "Heste-Ting"
og holdtes gerne paa en Slette med Højder i Nærheden, paa
hvilke Tilskuerne, især Kvinderne, tog Plads. Store Skarer mødte
for at overvære Skuespillet, og længe i Forvejen havde ofte Ejere
af kraftige Hingste med "Kamptænder", det vil sige særligt store
og skarpe Fortænder, sat hinanden Stævne. Hingstene førtes
parvis frem, og for at hidse dem mod hinanden plejede man at
trække en Hoppe forbi til Stridsemne. Naar de da var komne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
