Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dværge og Narre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhandlingsprotokol for Aaret 1614. "Heri hedder det: Jens Bilde
begærede en af Universitetets Tjenere, som er noget vanvittig,
til en Nar, og vilde give en anden Bondesøn istedet, hvilket blev
ham bevilget[1]. Fra Tyskland veed vi, at der var stærk
Efterspørgsel efter Dværge. Hertug Albrecht af Preussen blev ofte anmodet
om at skaffe Saadanne, f. Eks. af Landgrevinden af Leuchtenberg,
der lovede "at ville holde vedkommende, som om det var hendes
eget Barn". Da Hertug Albrechts Land selv var afsøgt, henvendte
han sig ved sin Hofmarsk til Masovien, blandt andet fordi han
gerne ønskede at sende en i Foræring til Kongen af Danmark[2].
Det staar maaske i Forbindelse med denne Dyrtid paa Dværge,
at man i Danmark synes at have forsøgt en hjemlig Tillægsmaade.
I hvert Fald lod Christian den Tredje sin Dværg Markus ægte
en Dværginde, rimeligvis en af Dronningens tre. Vi veed kun, at
Brylluppet stod Aar 1551 og at Bruden var iført rød Kjole – "4
Alen rødt Engelsk til den Dværginde, som var lille Markus’ Brud",
hedder det blandt Udgifter i Statsregnskabet[3] – men vi kender
ikke noget til Parrets senere Skæbne.
Om disse Væseners Stilling til daglig afgiver Narren Jeppe
hos Tyge Brahe et ret oplysende Eksempel. Han var Dværg og
synes tildels at have været sindsforvirret, i det mindste kunde
han i lange Tider sidde og snakke uafbrudt aldeles
usammenhængende. Foruden at tjene til Løjer nød han imidlertid baade
god Behandling og en ikke ringe Anseelse. Naar Tyge Brahe
spiste, sad han ved hans Fødder og modtog sin Føde af sin Herres
egen Haand. Saavel Tyge Brahe som hans Disciple antog ham
for at være fremsynet og rettede sig gerne efter hans Raad. Naar
nogen blev syg paa Hveen, tyede man til ham for at faa at vide,
om den syge vilde komme sig eller ej, og, efter hvad der
paastodes, slog hans Udsagn altid til. I Behandlingen af Bønderne
paa Hveen fulgte Tyge Brahe ofte Jeppes Raad og stod sig
derved. Engang da to af Tyge Brahes Sendebud havde været i
København, raabte Jeppe under Maaltidet til sin Herre: "Se, hvor
de vadske sig derude!" og da Tyge Brahe sendte Folk op i
Taarnet paa Udkig, viste det sig ganske rigtig, at Baaden drev med
Bunden i Vejret. Selv naar Tyge Brahe var borte fra Hveen, og
Disciplene slog Gækken løs, tabte Jeppe ikke helt sin Anseelse.
Gentagne Gange havde han nemlig advaret dem i rette Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
