Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begynde Aaret med Kristi Opstandelse, altsaa med Paasken.
Denne Beregningsmaade havde imidlertid den store Ulempe,, at
Paasken ikke indtraf til samme Tid i de enkelte Aar, saa at disse
fik forskellig Længde. Aaret 1179 f. Eks. begyndte efter denne
Beregning den 1ste April, men gik lige til den 19de April 1180,
da Paasken næste Gang faldt. Dagene den 1ste-19de April
indtraf altsaa to Gange i Aaret 1179, i dets Begyndelse og i
dets Slutning, hvad der maatte give Anledning til betydelig
Forvirring.
I Modsætning hertil regnede man i det græske Kejserrige,
støttende sig til den første kristne Kejser, Konstantin den Stores
Bestemmelse og i Samklang med den østerlandske Retning,
Aarets Begyndelse fra den 1ste September. Denne Beregningsmaade
saa i lang Tid ud til at skulle sejre. Baaren frem af den
forholdsvis rige, byzantinske Literatur, vandt den endogsaa
Indpas i selve Italien. De to berømte Paver, Gregor den Store og
Gregor den Syvende, fulgte saaledes begge den græske
Aarsinddeling. Endnu mere stemmende baade med Jævndøgnstiden
og med den østerlandske Opfattelse var det dog at sætte Aarets
Begyndelse til den 24de September. Denne Aarsberegning banede
sig Vej midt igennem Evropa og vandt i det mindste en Tid stærk
Tilslutning baade i Tyskland, Frankrig og England. I Modsætning
til alle disse endelig stod den gammelnordiske Opfattelse, der
havde fæstet Rod, hvor Asadyrkelsen var trængt frem, altsaa
foruden i Skandinavien tillige i Tyskland og England. Efter denne
dannede Julen Aarets Begyndelse, og om Julen lærte jo de kristne
Præster, at den var det samme som Kristi Fødselsfest den 25de
December.
Striden mellem alle disse forskellige Beregningsmaader
medførte den utroligste Forvirring, der den Dag i Dag gør ethvert
Forsøg paa nøjagtig Tidsbestemmelse i Middelalderens Historie
til et ligesaa vanskeligt som usikkert Regnestykke. Thi de enkelte
Beregningsmaader holdt sig ikke indenfor deres oprindelige
Grænser, men søgte at vinde Land eller fortrængtes, alt efter
de herskende Kulturstrømninger og skiftende politiske
Magtforhold.
Ved det 16de Aarhundredes Begyndelse stod Sagerne i de
Norden nærmest omgivende Lande saaledes: I Tysklands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
