Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træ; paa hvert levende Væsen venter en Gave, der vil gøre det
glad.
Før Jul er omme, slukkes disse Følelser atter. Men saa langt
vort Blik kan skimte, har i Norden det evigt spirende Menneskehaab
stadigt ved Juletid tændt Fest, bestandig rigere Fest. Selv
om Haab og Forsæt kunde synes et kortvarigt Blændværk, saa
viede de dog det begyndende Aar. Og om end de sluktes,
forvaredes dog stadigt en Gnist under Asken og Sneen til ved næste
Juletid at tændes paany.
Det vil af det foregaaende være klart, at alle nordiske
Juleskikke maa danne ligesom et tredobbelt Lag, idet de har deres
Udspring enten fra den ældste hedenske Dødefest eller fra
Asadyrkernes Lysfest eller fra Kristi Fødselsfest. Men det vil være
lige saa klart, at det i de fleste Tilfælde vil falde meget vanskeligt
at henføre hver enkelt Skik og Tro til sit bestemte Udspring. Thi
de undergik selv Forandringer ved at optages mellem andre. De
ældste mærkedes i Aarhundredernes Løb først med Thors
Hammer og døbtes siden. "Kristmesse" Julenat f. Eks. havde maaske
oprindelig været Dødefestens Højtidsstund ved Midhatstide.
Overgangen til det milde Syn paa de døde og Naturens
hemmelige Beboere foregik maaske i mangt et Tilfælde sent, langt ned i
Middelalderen. Naar og hvor er da den tilsvarende Skik at
henregne til?
Hertil kommer, at nordiske Juleskikke ofte forgrener sig viden
om. Nordboerne var jo selv kun en enkelt Gren af en
mangegrenet Stamme. Naar da de hedenske Nordboere og f. Eks. de
gamle Romere ved deres Julefest og Saturnalier havde mange
Skikke fælles – saasom: Udveksling af Gaver, Antændelse af
Lys og Baal samt Tjeneres og Herrers Ligestilling – saa er det
højst sandsynligt, at dette var gamle Minder fra et fælles Ophav.
Vi mener nogenlunde at kende Nordboernes Slægtskabsforhold
og den deraf følgende Mulighed for Fællesskab i Juleskikke. Men
Blikket forvirres ved den uhyre Rækkevidde, blot vi f. Eks. ser
paa en gammel Juleskik, der nutildags er i Brug hos de mest
forskellige Folkeslag i Evropa. At fælde et Træ og paa Juleaften
under særlig Højtidelighed anbringe den tykkeste Ende af
Stammen paa Arnen er en Skik, der kommer igen baade i Sverige,
England, Frankrig, Tyskland, Italien, Dalmatien og Kroatien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
