Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Jylland synes man dog ned mod vore Dage at være kommen
Forstaaelsen nærmere. Det hedder herfra: "Julenat Kl. 12
rejser alt Kvæget sig op, strækker sig og drøner. Kreaturerne
tale da med hinanden, og den, som forstaar Hebraisk, kan tale
med dem"[1].
Ikke blot for Kvæget sørgedes der; ogsaa Lænkehunden
løstes og fik Lov at løbe ind med i Stuen, ja selv Himlens Fugle
skulde vide, at det var Jul. Overalt i Norden brugte man at rejse
for dem et Neg eller to paa en Stang, en Skik, der som bekendt
har holdt sig mange Steder indtil vore Dage[2].
Men heller ikke den livløse Natur og alle disse dunkle
hemmelighedsfulde Magter, der omgav Mennesket, burde
glemmes. At have en Tanke for dem kunde maaske medføre
mangefold Lykke i Aarets Løb. I Holsten brugte derfor
Bønderne at gaa ud i Skoven, banke paa Stammerne og sige: "Glæd
jer, Træer! den hellige Karst (Kristus) er kommen"[3]. I Norge
bragte man Mad ud til Gaardens nærmeste, store Træ, eller
overgød Rødderne med Mælk eller Øl[4]. Endnu for tre-fire
Menneskealdre siden satte man paa Gaarden Egeland i Undalen
hver Juleaften et Krus Øl, nogle Kager og et Stykke Kød ud til
Gaardens gamle Egetræ. En gammel, hul Eg ved Hitterdalsvandet
i Nedre Telemarken faar endnu hver Juleaften sin Part
af Julegrøden[5]. Faa var uden Tvivl de Steder hele Norden over,
hvor man paa denne Aften ikke betænkte Nissen med en Skaal
Grød med dygtigt Smør i. I Smaaland brugte man tillige at
forære ham en ny Klædning[6].
Og som det gik Nissen, gik det mange Steder ogsaa baade
Englene og andre usynlige Væsner, med hvem det gjaldt om at
holde Venskab. I Wärend i Sverige satte man Mad ud i Døren
til Englene, "Engleøllet", som det kaldtes. I Telemarken i Norge
forklarede man sig den Skik, at lade Bordet staa dækket Dag og
Nat hele Julen igennem, som sigtende til, at vandrende "Tusser",
der usynligt drog forbi, skulde kunne nyde god Forplejning; og
samvittighedsfuldt bragte man ligeledes Mad ud i Højene til
"Vætterne". Paa mange Steder i Norden lod man Juleaften alle
Døre staa uaflaasede, for at de underjordiske kunde i det
mindste komme frem, hvor de vilde. Ganske lignende Skikke kendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
