Print (PDF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en stadig uløst Gaade. Man kunde gisne om, at de maaske gjorde
rent i Stalden, gød Helse i Husets Grund, gjorde Elvens Vej
tryg at befare, lærte Mennesker -- i Drømme eller i Død -- den
svære Kunst at svæve i Luften. Det var og blev altsammen kun
Gisninger. End ikke Ærkebisp Olaus Magnus kunde give sine
Læsere ret Besked (Fig. 6). Hvert Forsøg paa at ville udspejde
og blotlægge de usynliges Færd straffedes haardt, ofte med Livet.
Den slap naadigt, hvem en godmodig Nisse nøjedes med blot at
kaste ud (Fig. 7). Som bekendt veed heller ikke Nutiden noget
nærmere herom.
Fig. 7. Kastet ud.
(Tegning af H. Gude.)
Naar Mariklokken havde lydt, kom da endelig Turen til at
tænke paa sig selv, tvætte sig og iføre sig Højtidsdragt. Den
sædvanlige Maade at udføre denne Aaarets Hovedrengøring paa var
den gammeldags: alle begav sig til Husets Badstue[1]. Dampbad
for Gaardens samlede Beboere i Mørkningen Juleaften omtales
endnu i Slutningen af det 18de Aarhundrede som Brug i flere
Egne af Norge[2], og
var paa denne Tid endnu almindelig paa
Landet i Sverige[3]. I Finland og de dansk-svenske Egne af Estland
har Skikken holdt sig til vore Dage[4].
Naar Dampbadet var til Ende, iførte man sig rene Klæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
