Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han selv havde drejet til Niels Kaas. Resten var lutter Sager,
hvor man kunde føle sig til Værdien: et Guldsmykke til hans
Moder, det ene Aar til 320 Kroner, det andet Aar til 1000 Kr.,
Guldsmykker til hans to Søstre, det ene Aar til 260 Kr. Stykket,
det næste til 360 Kr., Guldringe til Regeringsraaderne til 120
Kroner Stykket, o. s. v., o. s. v.[1].
En underlig Skik, som dog ikke synes at have stødt nogen af
de Paagældende, var de officielle Julegaver, der hvert Aar maatte
sendes til de Øvrighedspersoner, man i Aarets Løb havde staaet
i Berøring med. For Byernes Vedkommende kunde Udgifterne
her løbe ikke saa lidt op. Helsingør By f. Eks. sendte hver Jul
en Foræring baade til Lensmanden paa Kronborg, hans
Slotsfoged, Skriver og Ridefoged, og desforuden til Byens
Sognepræst, hans Kapellan, Organisten, Byskriveren, Byens to
Politibetjente og Fogedens to Tjenere. Gaverne var aldrig to Aar i
Rad ganske ens; dog fik i Reglen Sognepræsten, Kapellanen,
Organisten og Byskriveren en Oksekrop til Deling, en Kvart til
hver. I Helsingør gik man videre i Høflighed end andetsteds,
idet man ikke nøjedes med at sende Julegaver blot til Byens
egen Lensmand, men sendte ligeledes til de to Nabolensmænd i
Frederiksborg og Helsingborg[2]. – Et tiltalende Indtryk gør det
at se, hvorledes Niels Hemmingsen, efter at han var falden i
Unaade, afsat fra sin Lærerpost og forvist til Roskilde, endnu
hver Juleaften fik sendt fra København Universitet et halvt Fad
Vin i Julegave[3].
Hvad Julegaver til Børn angik, saa var det Skik, at hvert Barn
laante en Tallerken eller Skaal – et "Julefad", som det
kaldtes[4] – og selv satte det ud i det Frie, naar Mørket var faldet
paa, og derpaa i spændt Forventning oppebiede, hvad Jesusbarnet
vilde bringe. Naar den lille atter fik sit Fad, var dette enten fyldt
med Gaver eller, hvis vedkommende havde været uartig, tomt.
I Nordtyskland, men saa vidt vides ikke i Danmark, kunde
endda "Knægt Rupreht" være nær og slaa det uartige Barn
med sin Krabask. Det er denne Skik, "at sætte sit Fad ud"
[5], som det kaldtes, hvortil der
sigtes i følgende Brev fra den
syvaarige Christian den Fjerde til hans mindre Broder: "Kære Hr.
Broder, Hertug Ulrik! om I nu flitteligen studerer og skikker
Eder tugtig, som I ofte paamindes, saa kommer Vor Herre Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
