- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
38

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er vistnok den, som har holdt sig paa Landet baade i Nørre- og
Sønderjylland, hvor der paa denne Aften nydes kogt
Svinehoved[1]. Ogsaa i Småland og i flere Egne af England fremsættes
der i det mindste paa Bordet et udpyntet Svinehoved[2]. Derimod
træffer vi i det 16de Aarhundrede intet Spor af den senere Skik
at lade stegt Gaas være Juleaftens Festspise. Endnu mindre
kendt var naturligvis Kalkunen, der i det 19de Aarhundrede
delvis i Evropa, men næsten ganske hos Angloamerikanerne, har
vundet Enehævd som Juleret.

illustration placeholder

Fig. 11. Norske Grødfade, med Hul til Smør i Midten.
(De Sandvigske Samlinger, Lillehammer.)

Grønlangkaal var en ældgammel Julespise. Den tillavedes
i Skaane i en noget senere Tid, men vistnok paa gammeldags
Vis, saaledes: En Dreng fyldte ude i Kaalhaven en Kurv med
Grønkaal og skar den smaat i Hakkelsekisten; derpaa kom
Bryggerspigen den i det Kar, hvori Skinken til hele Julen var
kogt, og vedblev at fylde paa, efterhaanden som den kogte
sammen. Kaalen omrørtes med et to til tre Alen langt Træ af Form
som en Aare. Naar den var tyk som en Dejg, østes den op i et
Sold, for at Vandet kunde løbe fra den. Den tillavedes i saa store
Maader, for at den ligesom Skinken kunde vare Julen igennem[3].
Grøden mærkedes vistnok fortrinsvis Juleaften med et Kors
over Hullet i Midten, hvor Smørret var anbragt (Fig. 11). Herved
dannedes midt i Fadet et Hjulkors, det ældgamle Sindbilled for
Solen. Flere Opgivelser synes at tyde paa, at man i Christian
den Tredjes og Frederik den Andens Borgestuer har kendt den
Spøg at gemme Mandler i Julegrøden, ligesom det ogsaa lader
til, at Hofsinderne denne Aften har faaet Honning til deres Grød.


[1] E. Tang Kristensen: Det jyske almueliv
IV 98 no. 295 og 297. -- H. F. Feilberg: Fra Heden. (Haderslev 1864.)
S. 72.
[2]
J. J. A. Worsaae: Minder om de Danske og Nordmændene i England,
Skotland og Irland. (Kbhvn. 1851.) S. 116-17. -- Joh. Brand:
Observations on the popular antiquities of Great Britain I
(London 1849.) 484.
[3]
A. Afzelius: Ur de nordiska folkens lif I 8-11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free