- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
43

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Efter Maaltidets Ende afdugedes ikke Bordet, men blev
staaende dækket, som det var, hele Julen igennem, idet man blot
stadig fyldte paa, naar det truede med at blive afspist. Herved
tilsigtedes et dobbelt Øjemed. Dels skulde der bestandig være
Mad til Rede, naar nogen Gæst kom ind, fattig som rig, for at
ikke nogen ved intet,at spise "skulde bære lulen ud af Huset[1]".
Selv de usynlige Aandqr tænktes jo at kunne ønske at tage for
sig af Retterne. Dels kunde Husets Kvinder, saaledes virkelig
nyde "Julefred", idet Maden for alle fjorten Dage var kogt engang
for alle. Kun Juleaften nødes altsaa Skinken varm. – Hvor
Julehalmen laa paa Gulvet og flød om under de senere Dages Lege;
hvor Spisestuen, som i Reglen var Tilfældet, tillige udgjorde
Familjens Dagligstue og fælles Sovekammer; hvor endelig som
mange Steder paa Landet Stuens Befolkning yderligere forøgedes
med tobenede og firbenede Husdyr, kunde Julebordet umuligt
se lige tiltrækkende ud første og sidste Dag Jul. Men ingen faldt
paa at forarges over sligt.

Efter Maaltidet begyndte man gerne paa, hvad der hørte særlig
denne Stund til, at tage Varsler om, hvad det nye Aar skulde
bringe.

Allerede under Maaltidet kunde sligt gøres, saafremt nogen
vovede sig til, førend Bordbønnen var læst, at liste ud i det mørke
Gaardsrum og kigge ind i den oplyste Stue. Hvo der var "fejg",
det vil sige skulde dø i Aarets Løb, vilde da vise sig siddende
ved Bordet uden Hoved. Dog ansaas hele denne Maade at
udfritte Fremtiden paa for ikke fuldt ud tilbørlig og var heller ikke
uden Fare for den, der anvendte den[2].

Den rette Maade at tage Varsel paa var ved forskellige Ting
inde i Stuen, og da først og fremmest ved Hjælp af "Julelysene".
Ved "Julelys" forstod man de Lys, der var anbragte paa Bordet,
mindst to, stundom flere. Som det vil erindres, var Datiden kun
lidet forvænt med Belysning, og det overhovedet at brænde Lys
var i mangt et Hjem en sjælden Overdaadighed. Juleaften skulde
imidlertid selv i det fattigste Hjem hædres paa denne Vis, og
hvad mere var, Lysene skulde brænde hele Natten igennem.

Denne ældgamle Vedtægt havde atter medført flere
ejendommelige Skikke, som i det 16de Aarhundrede alle var i fuld Gang.
Der skulde f. Eks. til Juleaften gives hver fattig "et lempeligt


[1]
Joan. Bircherodii: Palæstra antiqvaria. (Hafniæ 1688.) S. 198.
[2] Thiele: Danmarks
Folkesagn III. S. 163. -- Folkevennen. (Kristiania 1859.) S. 469.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free