- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
47

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tegnet, thi som Vejret havde været paa hver af disse Aarets første
Dage, vilde det blive i hele den tilsvarende Maaned.

Denne Tro var udbredt i Skandinavien, Tyskland og
andetsteds, og kan forfølges meget langt tilbage[1]. De med Kridt skrevne
Tegn i Loftet kaldtes paa Dansk for "Julemærker". Udtrykket
lever endnu i Talemaaden: "Hvis ikke alle Julemærker slaar
fejl" osv., en Vending, der bruges af mange, som ingen Anelse
har om de Kridttegn i Loftet, hvorfra den stammer.


illustration placeholder
Fig. 12. Ugudelige, der til Straf for at have danset
i den hellige Julenat, fordømtes til at danse hele Aaret igennem.
(Wohlgemuth: Liber chronicarum mundi. Nürnberg 1493).

Forlystelserne i Hjemmet Juleaften havde alle, trods den glade
Stemning, et vist højtideligt Præg. De var vidt forskellige fra
Formerne for Munterhed ved andre Familjefester, Bryllupper og
Barsler f. Eks. Dette Præg bevaredes, som vi om lidt skal se,
endnu første Juledag. Hertil svarede, at Dans paa Juleaften eller
første Juledag ansaas for en usømmelig Adspredelse. Al stærk og
drejende Bevægelse i Festens Hovedstund var jo ugudelig. Denne
Opfattelse synes at have været ikke blot nordisk, men fælles for
alle de indvandrede Stamfrænde-Folk. Derfor forstod de alle den


[1]
Terpager: De sacris veterum Danorum vigiliis (1705). S. 12. --
Bircherod: Palæstra antiquaria. S. 48. (I Universitets-Bibliothekets
Eksemplar er paa S. 65 tilføjet af Bircherod: "Ifølge Idiotikon
Prussicum v. Joh. Georg Boch 1759. 8vo. p. 86: skal Bønderne dér
kende og benytte samme Skik om Julemærker som i Norge og hos os").
-- Seb. Franck: Warhafftige Beschreibung aller theil der Welt.
1567. Fol. S. 50. -- Thiele: Danmarks Folkesagn III 12-13. --
E. Tang Kristensen: Jydske Folkeminder IV 372. -- Samme Forfatter:
Det jydske almueliv IV 104 o. s. v. -- En anden Art Julemærker
findes angivne i Nye Danske Magazin V 236, hvor Aarets Vejrlig
bestemmes efter den Ugedag, hvorpaa Jul indtræffer; efter alt at
slutte har disse ikke haft den Betydning, som de oven anførte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free