- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
78

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øjnene og derpaa enten løsladt eller lagt med Hovedet i en andens
Skød. For hvert Slag, han modtog, var det gerne Skik, at en i
Selskabet sagde til ham: "Dunkes dig"? hvorpaa Svaret var:
"Det tykkes mig", og saaledes blev man ved, indtil han gættede,
hvem der var den slaaende, hvilken saa maatte holde for
[1].

Af lignende Art, blot endnu mere grovkornet, var Legen
"Harbo-Skrep[2]". Mærkeligst af alle disse Prygle-Lege var dog
"Balderrune[3]".
I sin vistnok oprindelige Form bestod denne i, at
en lagde sit Hoved i en andens Skød, og hele Selskabet derpaa
slog ham paa Ryggen, idet man sang:

         Balder, Rune og hans Viv,
         De ypped dem en grote Kiv,
         Grote Kiv paa Tune.
         Der slog Balder Rune.
         Ni Slag ville vi slaa,
         Dermed ville vi hjem gaa.
        (En, to, tre, fire, fem!
         Der gik end ingen af os hjem.
         Seks, syv, otte og dertil ni!
         Dermed sige vi denne Ryg fri.)

Det kom an paa ikke at slaa flere Slag end netop ni; hvo, der
gjorde dette, eller stillede sig lige bag ved den liggende, eller
nævnede et af fem, forbudne Ord, skulde være den næste, der
toges under Behandling. "Balderrune" var vel skikket til at
anvendes som blot Straf ved Panteløsning, og flettedes derfor ind
i en Mængde andre Lege, hvergang, som det hed, "en Ryg skulde
klappes af". For blot at nævne eet Eksempel blev saaledes i
"Gjem-Bælte"-Legen den, der sad i "Daaretønden", naar han ni
Gange i Rad ikke havde kunnet gætte, hos hvem Bæltet var,
overhældt med Vand og fik derhos "Balderrune".

Hvor udbredt Balderrunelegen har været i Danmark, kan ses
af de forholdsvis dybe Spor, den har afsat i Folkets Bevidsthed.
Allerede i Slutningen af det 16de Aarhundrede begyndte man at
grunde over, hvem denne Balder kunde være. Blandt Anders
Sørensen Vedels Efterladenskaber findes endnu et Stykke Papir,
hvorpaa han har opskrevet blandt andre Ting, han vilde spørge
ud om og nærmere undersøge paa sin Rejse: "Balder og Rune
hans Viv". Denne Form for Visens Begyndelse svarer godt til


[1] Sammesteds.
[2] P. Syv: Danske Ordsproge 1688 II 39. --
Moths Ordbog. (G. K. S. 774. k. fol.) beskriver Harbo-Skrep
saaledes: "En Juleleg blandt Bønder og gemen Mand, hvor de
dunke hinanden i Ryggen eller støde hverandre i Rumpen med et
Knæ".
[3] Moth: Utrykt Ordbog. G. K. S. fol. no. 744
c. g. i. og u. -- P. Syv: Danske Ordsproge II. (1688.) S. 165-66.
-- N. Helvaderus: Calendariographia sacra. (Havniæ 1618.) 4to.
Bl. Z. - Joan Bircherod: Palæstra antiquaria (Hafniæ 1688) p. 38-39.
-- O. Sperling: De nomine et feste Juel. (Havniæ 1711) p. 61-64.
-- Jørgen Sorterup: Prodrom. Calend. (1722). Thottske Samling
no. 1466. 4to pag. 53: "Baldur Runer" lusus et oda in memoriam
Balderi Runistæ. -- E. Pontoppidan: Danske Atlas III 603. VI 106.
-- Höpffner: Udvalgte danske Riim (1728) II 104. -- C. F. Wadskiær:
Forandrings Skueplads paa Amalienborgs Lue-Plads. Kbhvn. 1754. --
Chr. Braunman Tullins samlede Skrifter II 174. -- Antiquariske
Annaler I (Kbhvn. 1812) 280. -- Baggesens danske Værker, anden
Udgave VIII 15. -- Rask: Morskabslæsning for den danske Almue.
1839. S. 506. -- C. F. Wegner: Historiske Efterretninger om Anders
Sørensen Vedel, (fol.) S. 174. Anm. 16. -- Thiele: Danmarks Folkesagn
I. 6-7. -- Historisk Tidsskrift, 3dje Række I 335-36 og 4de Række III
55. -- O. Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog. "Balderone".
Ordet forekommer ikke i Versuch ein Bremisch. niedersächs. Wörterbuch
herausg. v. d. bremisch. deutsch. Gesellsch. I-V. Bremen 1767-71. --
Ordet betyder oprindelig netop Slag paa Ryggen og ikke paa Bagen.
Første Gang, jeg har truffet det i denne overførte Betydning, er i
en utrykt Sang af Nordrup, der begynder saaledes: God Morgen i Stuen!
er Pigerne oppe! Vi skulle lege Balderone i bare Ru .... N. K. S.
no. 819. d. 4to. pag. 249. -- Den moderne folkelige Etymologi udleder
Navnet af dets Lydlighed med to Benævnelser paa Bagdel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free