Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun løbe i Særken". Den sejrende føres omkring i Triumf og
beværtes. Endnu i Aaret 1806 beretter en tysk Rejsende i Skaane
det samme, hvilket han dog mulig ikke selv har set, men kun
optegnet efter Linné[1].
*
Spor af en oprindelig Fest for Vaaren og Frugtbarheden lader
sig ligeledes skimte i adskillig Skik og Folketro, der har holdt
sig, tydeligst i England og Skotland, men endnu dog ogsaa
kendelig i Danmark. I England spiller Skt. Valentins Dag,
den 14de Februar, vedblivende en betydelig Rolle. Paa den er
det Skik at blande unge Mænds og Kvinders Navne i en
Beholder og lade Loddet afgøre, hvilke der skal faa hinanden. I
Følge engelsk Folketro vælger hver Fugl paa denne Dag sin
Mage. Det er hertil Shakespeare sigter, naar det hedder i "En
Sommernatsdrøm":
Skt. Valentin er omme,
Og disse Fugle tænke nu først paa at parres!
Skøndt Skt. Valentin saaledes er den unge Kærligheds
Beskytter, er der intet i denne Helgens Liv, der kan forklare, hvorfor
just han har faaet dette Hverv[2]. Her maa aabenbart ligge en
ældre Folketro til Grund.
I Danmark har i visse Egne af Jylland lige ned til vore Dage
holdt sig en tilsvarende Skik, der i det øvrige Land allerede i
det 16de Aarhundrede var i Færd med at udviskes eller dog
forflyttes. Ved Fastelavnstide deles her Ungdommen parvis, idet
en Ungkarl vælges til "Gadebasse" og en Pige til hans
"Gadelam", hvorpaa disse bestemmer, hvem enhver af de
øvrige Piger skal tilfalde som "Gadelam". Ordningen gælder for
hele det følgende Aar. Til "Gadebasse" valgtes tidligere den, der
særlig havde udmærket sig enten ved Fastelavnsridtet eller ved
at kaste en Brand af Baalet, hvilket kaldtes "Gadeild", højest
mod Himlen. Skikken er øjensynlig af betydelig Ælde. Navnene
er derimod ikke lette at forklare paa fyldestgørende Maade.
"Basse" er sikkert det samme som "Baes", Formand. Navnet
"Gadelam" kunde mulig svare til det engelske "cade-lamb", et
[1] C. Linnæi: Skånska Resa. (Sthlm.
1751.) S. 235. -- Arndt: Reise durch Schweden IV. (Berlin 1806.)
S. 240. -- Kapløbet omtales endnu af Nicolovius (Folklifwet i
Skytts Härad i Skåne. (Lund 1847.) S. 117-18, men Kvinderne er
her kun uppskörtade till knäna, og Legen bestaar i at lade en
Nøgle hurtigst muligt gaa videre.
[2] John Brand: Observations on the popular antiquities
of Great Britain. New edition I. (London 1849.) p. 53-62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0105.html
