Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sønderjylland omdannedes dette Navn ganske naturligt til "Hedvig", der
endnu ned til vore Dage er Betegnelsen for Fastelavnsboller.
Navnet trængte ogsaa ind i Sverige, hvor de den Dag i Dag
kaldes: "hetwegg" eller "hetwegg och fetwegg".
I Jylland var det endnu ned imod vore Dage en staaende Skik,
at "Gadelammet" trakterede sin "Gadebasse" med en
"Kavring". En Kavring var en flækket Hvedekage, "der var svært
godt lavet" og med Smør imellem de to Halvdele. "Pigens Part
var den nederste og Karlens den øverste". Herefter skulde de
gaa i Besøg til hinanden". Karlen skulde først gaa til Pigen. Saa
gik Pigen i Besøg til Karlen"[1].
I England kaldtes som ovenfor omtalt Tirsdagen for
"Pandekage-Tirsdag (Pancake tuesday). En egen Kirkeklokke,
"Pandekage-Klokken", indringede Tiden, da Bagningen maatte begynde,
og ringede atter af, naar de sidste Pandekager skulde være
fortærede. Da en Biskop i York i Slutningen af det 17de
Aarhundrede vilde standse denne Brug af Kirkeklokken, havde det nær
kostet ham Livet[2].
Et tydeligt Forhold til en Fest for Vaaren frembød ogsaa den
gamle danske Skik at lade ved Fastelavn to Personer kæmpe
sammen, hvoraf den ene forestillede Vinteren, den anden
Sommeren. Denne Kamp synes ofte at være bleven holdt med
stor Højtidelighed, idet hver af de to Hovedpersoner var til Hest
og ledsaget af en Skare Svende, ligeledes til Hest, alle udstyrede
paa en Maade, der svarede til deres Rolle. For saa vidt kunde
det hele sammenstilles med de mange Former for Dystridt, som
vi senere skal se hørte hjemme ved Fastelavn. Men at her laa
en dybere Betydning i netop denne Kamp, fremgik blandt andet
af, at der til den knyttede sig kirkelige Ceremonier. Om
Papegøjegildet eller "Guds Legems Lag" i Aalborg hører vi saaledes,
at de to Hovedmænd, Vinter og Sommer, der skulde føre
Skarerne, udvalgtes Flæskesøndag, Torsdagen efter "red de i
Marken" og leverede Slaget, men om Fredagen samledes Deltagerne
i Kirken til Ofring, hvorpaa i den katolske Tid læstes en Messe
for alle de afdøde Gildebrødres Sjæle[3]. Paa en mærkelig Maade
havde her hedensk Vaarfest og kristen Udødelighedstro indgaaet
en Forening. Endnu saa længe efter Reformationen som Aar 1565
var det Skik paa Sjælland, at de Bønderkarle, der fulgte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
