Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 120 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Fastelavn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udenlands for i Nederlandene eller [England at købe for 2400 Kr.
"Mummeri-Klædninger"[1]. Og at ogsaa Adelsmænds Fastelavnsdragter
har været baade dyre og holdbare, kan ses af, at de ofte
gik i Arv. Sidsel Oxe arvede f. Eks. tre Saadanne[2] (Fig. 34).

Iveren for at deltage i "Fastelavns-Løb" var stor baade hos
høje og lave. Det er i al sin Ubetydelighed et betegnende Træk,
at da Aar 1589 en Præstedatter ikke vilde laane en adelig Veninde af Otto
Ranzau sine Klæder til at "løbe Fastelavn i", slog han af Forbitrelse
herover alle Præstens Vinduer ind[3]. Landets allerfornemste
Damer tog vel ikke Del i den offentlige Lystighed uden
blot som Tilskuere, men inden fire Vægge gjorde
ogsaa de sig lystige. I en svensk Dagbag hedder det f. Eks.:
"Den syvende Februar 1608 gjorde Kongen en stor Banket, og dansede
Dronningen og alle hendes Fruentimmer Fastelavn[4].


Fig. 34. Fastelavns-Udklædning.
(Efter Thomas Wright.)

Fastelavns-Lystigheden paa Gaden var af en meget fri Natur.
Alt var tilladt i disse otte Dage. Medens Forklædningerne hos den
egentlige Landbefolkning mest gik ud paa at pynte sig med Adelsdragt,
efterligne Ridderspil o. s. v., havde man i Byerne mere
Sans for det komiske og var her sikker paa et taknemmeligt
Publikum. Skøndt Dragternes Tal selvfølgelig var stort, var der dog
tre Slags Forklædninger, der enten ved deres Talrighed eller ved
deres Ejendommelighed straks maatte falde i Øjnene.

Den første var Narredragt. Den var saa almindelig, at senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>