- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
127

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omklædninger osv. var jo en Art Skuespil, hvor Kristi Offerdød og
dens Virkninger genfremstilledes. Men tydeligere endnu blev det,
naar paa de store Kirkefester ikke blot Messens Almenhemmelighed,
men den enkelte Begivenhed i Jesu Liv, hvortil Festen
svarede, fik synlig Form, naar Krybben i Bethlehem med den
nyfødte Frelser, eller Jesu Gravlægning og Opstandelse
haandgribeligt fremstilledes for det undrende Folk. Vi har allerede set,
hvorledes ved Julefesten denne Kirkens Tilbøjelighed til at
imødekomme Menighedens Trang til Syn for Sagn havde frembragt et
helt Skuespil, der paa Helligtrekongers Dag ikke holdt sig
indenfor Kirken alene, men i storartet Optog under Kor og
Vekselsang drog ud paa Marker og Veje og forvandlede Betragterne
selv til Deltagere.

Medens paa denne Vis et religiøst Skuespil udviklede sig,
lagdes ved en anden Art kirkelig Fest Spiren til et nationalt. Det
var Skik paa Helgendagene at oplæse vedkommende Helgens
Levnedsbeskrivelse
. Oplæsningen af denne "Legende", som
den kaldtes, fik naturligvis ganske særlig Tiltrækningskraft, naar
den Helgen, der omtaltes, var en af Landets egne Børn. En
hellig Knud, en hellig Anders, en hellig Olaf satte ganske anderledes
Indbildningskraften i Bevægelse, samlede tifold flere Tilhørere
og indbragte langt flere fromme Gaver, end en ukendt Helgen
fra Syden. Ganske naturligt opstod da Trangen til netop paa
disse nordiske Helgendage at give den talrige Tilhørerkres,
hvoraf jo dog kun de færreste forstod Latin, et synligt Indtryk
af det meddelte, vise dem selve Hellig Olaf med hans røde
Skæg, hvorledes Englene bar Hellig Anders fra Jerusalem til
Slagelse, og den onde Hertug Magnus’ Mord paa Knud Lavard.
Men herfra var der kun et lille Skridt til at lade de optrædende
Personer tale, og i saa Fald paa Modersmaalet, for at de kunde
forstaas af alle. Som Eksempel paa hele denne Udviklingsgang
besidder vi endnu et mærkeligt dansk Skuespil om Knud Lavards
Liv og Død. Stykket synes at være forfattet i Reformationstiden,
men af en Katolik, rimeligvis for at styrke den gamle Helgentro.
Dets rent dramatiske Værd er selvfølgelig kun ringe, da det
egentlig blot er den kirkelige Legende omsat i Samtaleform
[1].

Den tredje Vej, ad hvilken Skuespillet udviklede sig, var ud


[1] Lvdvs de sancto Kanvto dvce, ved Birket Smith.
(København 1868).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free