- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
129

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begynde forfra, saa staar den dog som et eget og mærkeligt Led i
den nordiske Udviklings Historie.

*



Hvor anlagt det 16de Aarhundrede var for en Udvikling paa
Skuespillets Omraade, og hvorledes alt herhen hørende ligesom
laa i Luften, kan ses af mange Smaatræk. Det er saaledes
betegnende, at da Efterretningen om Kong Hans’ og Hertug Frederiks
Nederlag ved Hemmingstedt Aar 1500 naaede til Lybæk, gav
det stærke Indtryk sig straks Luft Fastelavnen derefter i en
dramatisk Fremstilling af det skete, selvfølgelig til Spot for de
Danske, hvilket Kong Hans paastaas at have taget sig mere nær end
selve Nederlaget[1]. At det ikke blot var fattige Skolebørn, men
alle, selv Kongesønner ikke undtagne, der fik Lov til at opføre
Skuespil, kan ses af en Udgiftspost som denne: "Til
Fastelavnsklæder til Hertug Magnus, da han agerede paa Salen paa
Koldinghus"[2]. Og hvor fuldtud "med" saavel Tilskuere som
Skuespillere har været, fremgaar af det bekendte Optrin i Københavns
Slotsgaard Aar 1577, da Stykket "David og Goliath" opførtes
for Frederik den Anden og hans Gæster. Man veed knap, hvem
der bærer Prisen: Skuespillerne, der skøndt Filisterne i Stykket
skulde slaas paa Flugt, ikke vilde finde sig i den Tort at maatte
vige i Kongens Paasyn; eller Tilskuerne, der fulgte Kampen med
største Interesse og som gamle Peder Skram brændte af Lyst til
selv at tage Del deri.

I en saadan Tid maatte der kunne stilles store Krav til
Indbildningskraften, og dette blev der ogsaa i høj Grad, thi de ydre
Midler og det hele Tilbehør var i Reglen kun ringe. Hvor paa
en Fastelavnsdag Flokken kom anstigende, var Teatret færdigt
med, at Formanden slog en Kres i Stuen eller paa Gaden og
sagde, hvad det skulde forestille. Tilskuerne fik saa selv i
Tankerne at udmale sig noget tilsvarende. Endog ved egentlige
Teaterforestillinger manglede ganske Kulisser. Teatret var enten en
Slotsgaard, en Kirkegaard eller et Torv, hvorpaa i bedste Fald
en Tribune var rejst, der tjente som Scene. Rummet
nedenunder kunde bruges til Djævle-Beholder og forestille Helvede;
men den egentlige Scene var kun en aaben Plads, hvor højt
regnet de i Stykket forekommende Stedforhold var afmærkede,


[1] Birket Smith: Studier på det gamle danske Skuespils
Område. S. 8-9.
[2] J. Mejborg: Billeder af Livet ved Christian den
Femtes Hof. S. 164.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:01 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/7/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free