- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
138

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ypperligt Skuespiller-Stof i dem. Fra Barnsben vante til at
optræde som Folkesangere, drevne i alle Slags Forhold, var de i
Stand til baade at give Tidens Tro paa det æventyrlige et Udtryk
og lade selv den saftigste Vittighed komme til sin Ret.

Vi er nu helt ude af Stand til at gribe og fastholde det Mere,
der blev føjet til Stykkerne gennem denne Fremstilling. Det hele,
vi endnu formaar, er at paavise de Veje, ad hvilke sligt naturligst
kunde ske.

Den simpleste Form var Dans, Bajadskunster eller
Pantomimer, der snart lagdes frit ind i Stykket, snart fik
selvstændigt Præg som Mellemaktsspil eller lignende. Tiden sværmede
for saadant stumt Spil. Om den bekendte Skolemand Morten
Børup veed vi, at han, da han i Aarhundredets Begyndelse var
Rektor i Aarhus, opfandt flere Danse eller Smaaballetter, som
han lod Skoledrengene udføre. Hvor megen Lykke, de gjorde,
og hvor længe, de holdt sig, kan ses af, at endnu Aar 1577 blev
en af dem, en saakaldet "Daaredans", under stort Bifald opført
i Københavns Slotsgaard for Kongen og hans Gæster[1]. Af
lignende Art har vistnok den "Bøgle-Dans" været, som Christian
den Tredje i Fastelavn 1558 lod nogle Degne og Peblinge
udføre paa Slottet og derfor gav dem fem Daler[2]. Som Eksempel
paa stumt Mellemakts-Spil kan anføres Stykket "Kortvending",
i hvilket det efter første Akt hedder: "Her er den første Akt ude,
og alle disse fornævnte Personer skulle danse og gøre dennem
glade"[3].

En mere ligefrem Vej til Indblanding af nyt i Stykket var given
ved de to staaende Figurer: Narren og Djævlen. Begge udgjorde
en højst ejendommelig Bestanddel af Datidens Skuespil.

Narren var et Arvegods baade fra Fastelavnsspillene og fra
det virkelige Liv. Hans Virksomhed paa Skuepladsen var
mangeartet og strakte sig lige fra at underholde ved blot latterlige
Fagter til at udtale den egentlige og sidste Dom over, hvad der
foregik. At hele Mellempartiet: Vittigheder og plumpe
Bemærkninger i de mest forskellige Anledninger, heller ikke forsømtes,
laa i Sagens Natur. Hvor nødvendig en Figur, Narren har været,
kan ses af, at han forekommer endogsaa i et ellers saa alvorligt
Stykke som "Knud Lavard", hvor han udtrykker sin dobbelte
Natur dels ved gentagne Gange at udtale det forløsende Ord,


[1]
Holger Rørdam: Historiske Kildeskrifter II 667 og 672.
[2]
Rentemester Regnskab 1558. R. A.
[3] Danske Samlinger I 210.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:01 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/7/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free