- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
146

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Samler vi alt dette, vil det være klart, at Nutidens Skøn om,
hvad hine Tilskuere fik at se, naar et Skuespil opførtes, kun har
en tarvelig Støtte i den efterladte, trykte Tekst. Indflettede Danse
og Pantomimer, Narrens og særlig Djævelens Optræden forvandlede
i Virkeligheden Stykket til noget andet. Og selv om vi kunde
tænke os Synet og Lyden ved et Vidunder fastholdt indtil vore
Dage saa vilde vi dog savne Datidens Øje og Øre derfor, denne
Forstaaelse, for hvilken en gammel Kvinde paa engang kunde
være en ynkelig Stakkel og dog en mægtig Heks, en
Djævel paa engang en blot latterlig Figur i Stykket og dog en
forfærdeligt nærværende Virkelighedsmagt. For os er der en
bestemt Grænse mellem Scenens og det ydre Livs Virkelighed,
for hin Slægt gled begge over i hinanden.

illustration placeholder

Fig. 44. Kalkmaleri i Voldby Kirke.
(Efter Magnus Petersen.)

Maa vi opgive at se med Datidens Syn og indskrænke os
til vort eget Indtryk af de trykte Stykker, saa tiltales Nutiden
mest af dem, i hvilke Gækken tydeligst slaas løs. Dette er den
gamle Erfaring, der gentager sig overalt, det komiske ældes
langsommere end det højtidelige. Hvor i hine Skuespil Forfatteren
er alvorlig og belærende, kommer det for os til at lyde søgt,
bredt og fremmed. Hvor derimod kun Kaadheden raader, kan vi
vel tidt finde Vittighederne tarvelige, men selv den gammeldags
og ubehjælpelige Form føjer noget vist snurrigt til, der forøger
det pudsige.

Et Par Prøver vil give os det bedste Indtryk af Stykkerne.

Et af de ældste er Fastelavnsspillet: "Den utro Hustru",
rimeligvis forfattet paa Christian den Andens eller Frederik den
Førstes Tid af Skolemester Christian Hansen i Odense.
Indholdet er følgende:

En Mand beslutter at foretage en Pilgrimsrejse for at faa
Afløsning for sine Synder. Han meddeler dette til sin Hustru, der
bliver meget bedrøvet, men forgæves søger at holde ham tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:01 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/7/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free