- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
149

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Med alle de Kærlinger, der kan i Verden være,
         I hvor de ere, fjærn eller nære.

Djævelen maa da lade sig til Syne, og skælvende af Rædsel
beder han Heksen ej at true mere. Hun byder ham friste Kvinden,
og "Djævelen gaar saa over paa den anden Side til hende" og
hvisker hende en hel Del i Øret. Da hun ikke vil give efter, taler
han med lydelig Røst, en Tale, der i Uhøviskhed søger sin Lige,
men maa, da hun stadig vægrer sig, tilsidst give tabt og erklære
sig fallit overfor Heksen. Denne tager ham imidlertid ikke med
det blide:

         Jeg tror, du duer nu ej et Stykke,
         Derfor skal dig nu ske Ulykke.
         Jeg skal tage dig i din Top
         Og hudstryge dig saa paa din Krop.

Derpaa prygler hun ham igennem og slipper ham endelig med
de Ord:

         Far ad Helvede efter Kompaner dine,
         Og bliv der og hav evindelig Pine!

Gode Raad synes nu dyre, og Heksen siger til Hofmanden, at
hun tror, det hele maa opgives, da denne Kvinde er altfor
standhaftig. Men da Hofmanden truer Heksen med at ville angive
hende og faa hende straffet, finder hun paa en List.

Forklædt som Tiggerske og ledsaget af en Hund, begiver hun
sig grædende til den standhaftige Kvinde. Denne røres ved
hendes Graad og faar efter gentagne Forespørgsler endelig Grunden
til hendes Sorg at vide. Den Hund, hun fører med sig, er hendes
egen Datter, som er bleven forvandlet til en Hund, fordi hun
engang har afvist en ung Mand, der bad om hendes Kærlighed.

         Hun var saa dejligt et Kreatur,
         Nu er hun et usseligt Djur.
         Havde hun givet ham gode Svar,
         Da havde hun bleven den samme, hun var.

Ved denne Fortælling bliver Kvinden betænkelig og tilstaar,
at ogsaa hun har afslaaet en Mands Anmodninger. Den gamle
beder hende dog endelig at tage sig iagt for sligt, da hun nu veed,
hvad Følgen kan blive, og Kvinden lover:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free