Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde være et interessant Bevis for, hvor tidlig Danmark er bleven
berørt af denne Strømning, hvis vi turde henføre Ordene i et
endnu bevaret Dokument til disse Forhold. Aar 1447 tillodes det
nemlig Prioren ved St. Hans Kloster i Odense at oprette en
Skole, dog paa den udtrykkelige Betingelse, at han "ikke med
sine Disciple maatte offentligt opføre Lege og Fastelavnsspil
[1]".
Ligefrem opfattet synes denne Bestemmelse usædvanlig og, efter
hvad vi veed, unødvendig. Forstaaeligere vilde den blive, hvis vi
turde forklare "Lege og Fastelavnsspil" som en ældre Slægts
foragtelige Betegnelse for den nye Skoleøvelse at opføre latinske
Skuespil.
Hvorom alting er, trængte denne nye Skik ogsaa ind i Norden.
Her som hist tyede man, naar Terents’ seks Komedier
var gennemspillede, til andre nyere-latinske Skuespil, skrevne med dette
særlige Maal for Øje, de egentlige "Skolekomedier". Dette var
en tarvelig poetisk Føde, ikke mindst for dem, der overværede
Forestillingen uden at forstaa Latin, saaledes som mange af
Børnenes Forældre. Et af de faa morsomme Stykker af denne Art
var "Henno", forfattet af den bekendte Lærde Reuchlin og
opført første Gang af Studenter for Bispen i Worms Fastelavn Aar
1497. At det ogsaa har slaaet an i Danmark kan ses af, at man
nogle Aartier senere i det mindste begyndte paa at oversætte det
paa Dansk[2].
Reformationens Indførelse maatte naturlig faa en stor
Indflydelse paa "Skolekomedien". Ganske vist var denne kun et
Undervisningsmiddel, men den havde vist sig at være i
Besiddelse af en stærk Tiltrækningskraft, og som saadan godtgjort sig
som en Virkelighedsmagt, der maatte kunne benyttes. Det var
aabenbart en ypperlig Maade at faa Folket i Tale paa ved Hjælp
af Saadanne Komedier. Herved kunde opnaas en dobbelt
Paavirkning, dels af Menigmand, der hørte Røsten, dels af
Skoleungdommen, gennem hvis Mund den lød. Men for at sligt skulde
nytte, var det en uomgængelig Betingelse, at de Stykker, der
opførtes, var paa Modersmaalet, forstaaelige for alle. Ad denne
Omvej endte saaledes Skolekomedien, der oprindelig havde
nødvendig skullet være paa Latin, med netop helst at burde være
paa Modersmaalet.
Saavel i Tyskland som i Norden er der tydelige Spor af, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
