Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærdom og Lyst vel føjes tilsammen,
Alvorlig Tugt og lystig Gammen.
Man skal ikke altid være bøs,
Men undertiden slå’ Gækken løs.
Det er et gammelt lovligt Stykke:
Lærdom med Lyst at kunne besmykke,
Det elskes mest, det gemmes bedst,
Der findes og Tilhører’ flest
[1].
Hvor indbyrdes afvigende end alle disse Domme var, saa havde
de dog eet tilfælles: at søge Stykkets Betydning udenfor det selv.
Hvad enten Maalet sattes i at bibringe de unge Kundskaber i
Latin, eller i at undervise Tilhørerne i Bibelhistorie, saa var og
blev dette Maal i Reglen Skuespillet selv fremmed. Det var nemlig
kun yderst sjældent, at Stykket selv var baaret af den samme
Tanke, i hvilket Fald det naturligvis tabte som Skuespil, hvad
det vandt i god Hensigt. Som Eksempel paa et Arbejde, der
kommer dette Formaal, Tilskuernes Belæring, nærmest, kan
nævnes det svenske "Tobie Comedia", der trods alle sine
Ufuldkommenheder gør Indtryk ved sin sædelige Alvor og øjensynlige
Trang til at bibringe Tilhørerne noget godt.
Men i Reglen maatte denne Hensigt vige for Skuespillets egne
Krav, og Lysten til at underholde overgroede under den egentlige
Behandling ethvert andet Formaal. Først naar Stykkets Slutning
nærmer sig, giver det gerne et ejendommeligt Ryk i Fremstillingen,
der minder om en støjende Klasses Gysen ved Synet af Lærerens
Ansigt paa Ruden. Tonen slaar om. Moralen forkyndes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
