Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespil - 4. Paaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adelsnavne var Gyldenstjerne og Rosenkrans, hvad der passede
ypperligt paa Frederik den Andens Tid, mindre rigtignok paa Hamlets.
Ligesaa ringe Betydning for den danske Skuespilkunst maa vi
vistnok tillægge de spredte Besøg af tyske Skuespillere. Først ved
Aarhundredets Slutning Aar 1596 ved Christian den Fjerdes
Kroning fik man maaske noget virkeligt dygtigt af den Art at se,
da Christian den Fjerdes Svoger, Hertug Henrik Julius af
Brunswig, der selv var hindret i at kunne komme, istedetfor sendte sine
"Komedianter og Springere", atten i Tallet. Hvilke Landsmænd
disse end monne have været – om, som paastaaet: Englændere,
eller ej – saa er det sandsynligt, at de har opført nogle af
Hertugens egne tyske Stykker, af hvilke han havde forfattet et ikke
ringe Antal[1].
Hvad der naaedes i Norden, var dennes, om ikke selvfrembragte,
saa dog selvtilegnede Eje. Det syner kun af grumme lidet,
naar det sammenlignes med, hvad andre Lande paa samme Tid
under lignende Vilkaar frembragte. Allerede Tysklands Hans
Sachs og Jacob Ayrer overgaar vore. Italiens Ariost, Spaniens
Cervantes og Lope de Vega lyser endnu den Dag i Dag. Men
dem alle overstraaler, hvad Nordens Stamfrænder frembragte i
Shakespeare. Maaske netop paa Grund af denne rigere Vækst
andetsteds blev Udbyttet af det, hvortil Norden var naaet, saa
ringe for dens senere Udvikling. I Sverige forsvandt Sporene
ganske, i Danmark-Norge knyttede Holberg sig ikke til det
gamle, men begyndte forfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
