Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Paaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Æg, men sigter til Sagn eller Skikke, der nu er gaaet
i Glemme (Fig. 49 og 50).
Man bør da næppe søge Oprindelsen til "Paaske-ægs"-Skikken
alene i Hensynet til Fastens Ophør, eller i Festen for
Kristi Opstandelse, eller i den begyndende Æglægningstid,
eller i noget af de andre Enkelt-Hensyn, men i en Sum
af dem alle. Ægget har i umindelige Tider
været Sindbilledet paa det indesluttede og dog vaagne, frodigt
frembrydende Liv, og har derfor lige let ladet sig anvende som
Tegn paa Vaaren og paa Opstandelsen. Det gaar hermed som
med de tilsvarende sproglige Udtryk. Paaske hedder paa Tysk
"Ostern", paa Engelsk "Easter", begge af det gammelsachsiske
"oster" = at opstaa. Men slutter man saa, at Festnavnet sigter
alene til Kristi Opstandelse, svækkes dette ved, at de gamle
Germaner dyrkede en Vaarens Gudinde ved Navn "Ostara". Og
heller ikke herved tør man standse, thi hendes Navn staar
aabenbart i Forbindelse med Østen, Dagningens Himmelegn
[1].
![]() |
![]() |
![]() |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>