Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette dog ved, at her i Reglen fandtes et særligt fornemt Lav
eller Gilde, hvoraf Lensmanden og mange omboende Adelsmænd
var Medlemmer. Naar i Aalborg "Guds Legems Lav", i Malmø
eller Lund "Set. Knuds Gilde" gik i Spidsen, var der næppe
mange, som ikke ansaa det for en Ære at følge efter. Og var der
endelig et enkelt Lav, som viste sig uregerligt, saa kunde man
vel ad Lovens Vej faa Opsætsigheden kuet. I de københavnske
Smedesvendes Skraa af 1554 hedder det saaledes udtrykkeligt:
"Naar Brødrene ville føre Maj i By om Sommeren, da skulle de
spørge sig Lov af Borgmester og Raad og Kongens Foged"
[1].
Naar Skaren endelig var samlet, gik Toget for sig. Maalet var
den nærmeste Skov, for Købstædernes Vedkommende gerne
Byens egen. Herude havde man ikke lidet at tage vare. Først
og fremmest skulde der "kejses", det vil sige: "vælges
Majgreve".
Dette Valg foregik ikke paa samme Vis i de forskellige Egne.
I Københavns "danske Kompagni" herskede en Art Stormandsvælde,
idet Borgmestrene, Oldermanden og nogle af de gamle
Majgrever "red fra Hoben og kejsede Majgreven"[2]. En
fremtrædende Uensartethed var det, at der nogle Steder kaaredes to
Majgrever, i andre Egne, ofte tæt ved hine, kun een. I Lund
f. Eks. og maaske ogsaa i København valgtes der to Majgrever, i
Malmø een[3] – I Bergen valgtes der to, og det samme var endnu i
det 19de Aarhundrede Tilfældet paa Møen[4]. I det øvrige Norden
derimod havde man i Reglen kun een. Ganske det samme var
Skik i det nordlige Mellemevropa lige fra Reval til Weser. Først
i Rhinegnene genfinder vi atter to Majgrever[5].
Skikken, som den forekommer ved Rhinen, viser os mulig
dens oprindelige Form. Her vælges der nemlig hvert Aar en
"Majkonge", som saa atter udvælger to "Majgrever" til at udføre
sin Vilje. "Majkonger" omtales ogsaa i Frankrig og Schwaben
[6].
Det er meget forstaaeligt, at et saadant aarligt Kongevalg,
foretaget af Byens eller Egnens samlede væbnede Mandskab, kunde
have haft noget stødende ved sig, især i Lande, der selv var
Valgriger. Idet man da altsaa afskaffede denne Skik, har man
vel i nogle Egne ladet Majgreverne rykke op i Kongens Sted og
dermed gjort dem til een, i andre Egne blot nøjedes med at
afskaffe Kongen, men fremdeles valgt de to Grever.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
