Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i deres Majgrevegilde om Aftenen. I Kolding understregede
Lensmanden Caspar Markdaner det yderligere ved at dele
Skolebørnene i to Parter: de fattige, der hver især kun fik en
Rugbrøds-Rundtenom, et godt Stykke Flæsk og en Drik dansk Øl, og
de andre Børn, der skulde have Hvedebrød, Kringler, Ost og en
Tønde Øl[1].
Virkningen af Skolernes Majgrevefester gav sig til Kende paa
dobbelt Vis. For det første medførte de, at de voksnes begyndte
at aftage. I det 16de Aarhundrede var Forholdet allerede det, at
der langtfra hvert Aar fandt almindelig Majfest Sted i de enkelte
Byer. I Gildeskraaen af 1582 for det "danske Kompagni" i
København hedder det udtrykkeligt, at Brødrene skulle stævnes
sammen hvert Foraar, og da endrægtelig besluttes, om der skal
kejses "Majgreve eller ej"[2]. Da der Aar 1577 redes Sommer i
By i Ribe af Købmændene og de vildeste (*c: bedste) Borgere,
var det ikke mindre end 24 Aar siden, at denne Art Majfest dér
var bleven fejret[3], i den Grad
havde Skolefesterne taget Luven
fra den. Dette hørte iøvrigt dog vistnok til Undtagelserne.
Naar man da hører Tale i det 16de Aarhundrede om Majgrever
og Majfester, maa man vel skelne mellem de tre forskellige
Arter: den fineste Slags, hvor Byens fornemste Gilde gik i
Spidsen, og hvor der til Majgreve gerne valgtes en Lensmand
eller Borgemester, – Mellemslagsen, hvor et enkelt Haandværkslav,
f. Eks. i København og Aarhus Smedesvendene var de
optrædende og selvfølgelig valgte en af deres Midte til Majgreve
[4],
– og endelig Skolernes Majfest, hvor en Skoledreng blev
Majgreve.
Den anden Virkning af Skolernes Majfest blev, at den gamle,
smukke Folkefest nu med raske Skridt gik sin Undergang imøde.
Det nye, fordærvelige, der var indbragt, bestod i, at det hele var
forvandlet til en Form for Tiggeri. Kunde først en Majgreve
optræde som Tigger, saa laa det næste Skridt saa grumme nær, at
Tiggere kunde optræde som Majgrever.
Det 16de Aarhundrede ud holdtes Skikken endnu oven Vande,
men allerede i det 17de sank de gamle Majfester dybere og
dybere, da de nu ikke længere omfattede alle Folkets Lag. Det er
Udtryk for en ny Tid, naar man i Sverige Aar 1664 maa forbyde
"Tiggeri af gement Folk med Majstænger"[5], eller naar det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
