Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde, maatte afsted til den store Forsamling. Som Befordringsmiddel
benyttedes enten en lille Djævel, en Gedebuk, et Kosteskaft,
en Ovnrage eller lignende (Fig. 67). Endnu bruger man i
enkelte Egne af Danmark paa Skt. Hans Nat at tage Ovnragen
i Hus, for at Heksene ikke skal misbruge den[1]. I Norge skærer
man et Kors midt i Kosten og spytter tre Gange i den, saa kan
man endog lade den staa udenfor Døren, og Heksene tør ikke
røre den[2]. Fra et Par Steder i Jylland har man Eksempler paa,
at Hekse har omskabt deres Tyende til Heste og brugt dem til
Ridtet[3].
Farten gik ud gennem Tagets "Lyre" eller Skorsten og derpaa
i en susende Hast videre. Enkelte gav sig vel Tid til paa Udturen
at skade deres Uvenner, men de fleste fo’r afsted højt over
Baalene og det skræmmende Staal. Baade i Nørrejylland og paa Fyn
brugte man at sikre Husene ved at sætte Rønnebærgrene eller
Porsris i Døre, Vinduer og Luger. Den voksende Hør, som
Heksene saa let kunde ødelægge, skærmede man ligeledes ved at
anbringe Ris i den[4].
Hvo, der vilde blive Vidne til Heksenes Fart, kunde opnaa
sligt ved at tage en Grøntørv paa Hovedet eller sætte sig ved
Midnatstide paa en Korsvej under en Harve, der vendte
Tænderne nedad, eller ved derude paa Korsvejen at brænde et Baal
af ni Slags Løvtræer; dog forspildtes let denne Fremgangsmaade,
hvis der var ført Lig ad samme Vej[5].
Samlingsstedet var forskelligt for de nordiske Lande. De
svenske Hekse mødtes i Reglen paa en lille Klippeø imellem
Øland og Smaaland, "Blaakulla" kaldet. Den var berygtet paa
Grund af det farlige Farvand omkring den. Søfarende skyede
den derfor og vovede ikke at kalde den med dens rette Navn
Blaakulla, men benævnede den "Møen" eller "Jomfruen" og
søgte at sikre sig ved at kaste Kvindesmykker i Havet til den.
Et gammelt Sagn meldte, at en Gang, da man fra et Skib gjorde
saa, var der udgaaet en Røst fra Klippen, der bød det skifte
Ankerplads; og ganske rigtigt var saa dette Skib blevet frelst,
medens de andre gik under[6]. At man ombyttede Navnet
"Blaakulla" med "Jomfruen", havde iøvrigt vistnok sin sproglige
Grund i, at "kulla" jo baade kan betyde "Bjærgtop" og "Pige",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
