Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Midsommerfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Pløjemarken. Herved fik han Forspring for Troldene, der
maatte følge Landevejen. Lige ved Gaarden var de dog nær ved
at indhente ham, men Sidsel Ulfstand og hele Besætningen var
ude og trak Vindebroen op efter ham, saa saare han var ovre.
Dværgene maatte da blive paa den anden Side Graven, men
raabte til Fru Sidsel og bad i Kongens Navn om at faa Horn og
Pibe, saa skulde hendes Slægt aldrig uddø, men blive den
mægtigste i Danmark. Hun svarede dem imidlertid, at de aldrig fik
Horn og Pibe igen. De gik da bedrøvede bort, men truede til
Afsked med, at hendes Slægt trods hendes syv Sønner skulde
uddø inden niende Led, Lyngbygaard overgaa i fremmed Eje og
tre Gange vorde afbrændt. – Hesten, hvorpaa Svenden havde
redet, styrtede anden Dagen efter, han selv døde paa den tredje
Dag. Men Fru Sidsel beholdt Horn og Pibe. Gentagne Gange
kom Troldene igen for at bede derom, men hver Gang fik de
Afslag. Aar 1624 ejedes Hornet af Knud Gyldenstjerne,
Befalingsmand paa Hald Slot[1]. Det haves endnu.
Et paalideligt Middel som Værn mod Troldfolk fik man iøvrigt
i det 16de Aarhundrede i de nye Skydevaaben, Bøsser. Troldene
frygtede baade det pludselige Lys og Knaldet. Væbnet med en
Bøsse kunde da en modig Mand trygt begive sig saa vel forbi
Elverhøj som op til en enlig Sæter paa Fjeldet, selv om Mørket
var faldet paa, og Kogleriet var begyndt (Fig. 78). Mange
Beretninger haves, ikke mindst fra Norge, om hvorledes et Skud har
klaret det hele, og det endda, hvor det var gaaet saa vidt, at den
ensomme Sæterjente allerede var helt fortryllet og troede,
athendes Bryllup var ved at staa med den rette.
Naar Rædselen for de Underjordiske trods alle Beviser for
deres Tilværelse og Magt dog ikke var saa stor som for Heksene,
saa laa dette i, at de ikke som disse var fuldstændig onde. De
hørte vel til en anden Art end Menneskene, men Djævelens Børn
var de ikke. Utallige Eksempler havdes paa deres Godmodighed
og Lune. Hvad ondt var der f. Eks. i, at Bjærgpuslingerne, da
Oluf Staverskov var i Syvaarskrigen og hans Hustru red ovre
ved Blaabjærg ved Vesterhavet for at se, om noget var
indskyllet, med eet vrimlede ud af Bjærget, omringede Hesten og en
gammel Bjærgmand fortalte hende alt, hvad der skulde hændes
hende: Hun var med Barn, som skulde blive en Dreng og kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
