- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
245

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Mikkelsdag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

8



Aarets anden Halvdel var meget fattig paa Fester. Af
Mærkedage ejede den kun tre: Mikkelsdag, Allehelgensdag og
Mortensdag, af hvilke ingen spillede nogen synderlig Rolle.

Mikkelsdag, den 29de September, var indstiftet til Minde
om Ærkeenglen Mikael. Allerede tidlig synes Kirken at have
været villig til at ændre lidt ved denne Fest, for at den kunde
afløse den hedenske Takkefest for Aarets Udbytte. Men Forsøget
strandede sikkert paa, at den hedenske Høstfest mere var en
Tak for det paa Sommertogtet vundne Bytte end for Jordens
Afgrøde. Ved at forbyde Vikingetog overskar Kirken selve
Festens Rod. Den nye Dobbelthøjtid for Ærkeenglen og
Høstudbyttet visnede hen og vandt aldrig Indpas som Folkefest.

Reformatorerne fulgte den af Romerkirken indslagne Vej. Der
bestemtes, "at paa Sankt Michelsdag skal ske en almindelig
Taksigelse for al den Grøde, man haver det Aar faaet, og til en
Taksigelse skal der med Hjertens Gudelighed synges straks efter
Prædiken af den hele Menighed: Te Deum laudamus". For dog
ikke at glemme Festens oprindelige Betydning, tilføjedes der:
"Saa skal der den hele Dag baade om Morgenen, Formiddag og
efter Maaltid prædikes om Englerne, hvad Gavn vi have af deres
Tjeneste, og hvi man maa vel altid takke Gud"[1].

Heller ikke nu slog Festen an. "Høstgilde" varen god Ting og
fejredes gerne, men ikke med Nødvendighed just paa Mikkelsdag.
"Mikkel" havde overhovedet ikke nogen god Klang i nordiske
Øren. Mikkel var lumsk og "sorte Mikkel" endnu værre. At være
"til Mikkelsmesse" eller "til Mikkelsgilde" fik lidt efter lidt
Betydning af: at blive bedragen[2].

Allehelgensdag var den første November. I den katolske
Tid havde denne været fejret som kirkelig Fest med ikke ringe
Pragt, men dette faldt bort efter Reformationen. Med Grund
frygtede man for, at Menigheden skulde misforstaa Anledningen,
og i Festligheden se et Forsvar for de mange Altre og
Helgenbilleder, som man jo netop søgte at fjærne. Denne afvisende
Holdning kommer tydeligt til Orde i Reformatorernes Anvisning
paa, hvad der da skulde foretages: "Allehelgensdag skal der
prædikes om den rette kristelige Tro, som Guds Hellige havde, og
hvorledes man dem skal efterfølge, at Kirken maa forstaa,


[1] Holger
Rørdam: Danske Kirkelove I 66.
[2] Se Eksemplerne i O.
Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog. "Mikkel" o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free